Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALDS TOG TIL ENGLAND
291
lovet sin Datter Maria til Egte. Fremdeles nævnes Stallaren Styrkaar, Merkes
-manden Fredrik, og den tapre Islænding Brand Gunnsteinssøn, der ligesom Hall
Utryggssøn var bleven landflygtig formedelst Eyjulf Gudmundssøns Overmagt1.
Om Thore paa Steig siges det derimod udtrykkeligt, at han, uagtet Kongen havde
befalet ham at deeltage i Toget, dog udeblev, afskrækket ved en slem Drøm.
Man kan ellers være forvisset om, at de fleste Lendermænd i Norge vare med;
thi da den hele Flaade var samlet ved Solund-Øerne, udgjorde den ikke færre end
240 Skibe, foruden Smaaskuder og Transportskibe2. Af dette Antal beløb
Ledings-skibenes sig sandsynligviis til 150, hvilket omtrent var, hvad den halve
Ålmenning kunne tilvejebringe; de øvrige 60 Skibe tilhørte saaledes deels Kongen, deels
Le/i derm ændene3. Antallet af Krigere og Søfolk kan neppe have været under
20 000, hvilket endog i vore Dage, end sige paa hine Tider, maa i Forhold til
Norges Folkemængde og Hjelpekilder betragtes som en overmaade betydelig Styrke
til et Søtog4. Regjeringen i Norge under sin Fraværelse betroede han sin ældste
Søn Magnus, og lod ham tage til Konge af Thrønderne. Den anden, Olaf, tog han
med, ligeledes Dronning Ellisiv, hvilken han, som vi allerede tidligere have viist5,
i den senere Tid atter havde begyndt at nærme sig, og som nys havde født ham
Datteren Ingegerd, der nu, saa vel som hendes voxne Syster Maria, ledsagede
Moderen. Dronning Thora derimod blev tilbage6. I Kongens Følge var ogsaa en
Biskop, uvist hvilken7. Førend Harald selv forlod Nidaros, og netop som han
var færdig til at lægge ud af Havnen, udførte han først en Ceremoni, som allerede
Magnus den gode skal have begyndt med, nemlig at klippe St. Olafs Haar og Negle.
Magnus, siges det, gjorde dette een Gang hvert Aar, og forvarede selv Nøgelen til
Skrinet8. Der nævnes intet om, hvor vidt Harald hidtil paa samme Maade var
vedbleven dermed Aar efter Aar, eller om han nu gjorde det eengang for alle.
Dette skulde man dog antage for det sandsynligste, da det tilføjes, at han efter
1 See Ljosvetningasaga Cap. 31.
2 Næsten to Hundreder, foruden Proviantskibe og Smaaskuder, siger Harald Haardraades Saga Cap.
114, Snorre Cap. 83. Morkinskinna siger «to Hundreder» uden at tilføje «næsten».
3 Da denne Krig var Angrebskrig, og Flaaden skulde føres udenfor Landet, kunde Kongen blot opbyde
halv Ålmenning. Ved fuld Ålmenning stilledes i Alt, ifølge Gulathingsloven Cap. 315, 309 Skibe, det halve
Antal bliver saaledes med et rundt Tal 150.
* Antages det at hvert af Kongens og Lendermændenes Skibe, der upaatvivleligt vare større end
Ledingsskibene, i Gjennemsnit havde 120 Mand ombord, giver dette for 90 Skibe 10 800; antages for hvert
Ledingsskib 50 Mand, bliver deres Bemanding i Alt 7 500, hvilket, lagt til hiint Tal, udgjør 18 300; for
Transportskibene kan man vel mindst regne henimod 2 000.
8 Se ovf. S. 164.
e Harald Haardraades Saga Cap. 114, Snorre Cap. 85, Fagrskinna Cap. 202. Morkinskinna nævner,
aabenbart kim ved en Skjødesløshedsfejl, Thora istedetfor Ellisiv.
’ Chron. Saxonicum. 8 Snorre Harald Haardraades Saga Cap. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
