Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
HARALDS DYGTIGHED SOM SKALD 329
skede for kort Tid siden (var l?at fyrir skömmu), dette — saa endte den anden
Halvdeel — derimod for lang Tid siden (var ]?at fyrir löngu). «Har du altsaa været hos
Fyrster eller i Slag», spurgte Kongen. «Visselig», svarede hiin, «men kvæd nu imod».
Da kvad Kongen et Vers, hvis Halvdele endte paa samme Maade; «det var for kort
Tid siden», kvad han, «at hans tapre Hirdmænd hug løs paa Danerne, men
derimod for lang Tid siden, at han langt fra Fædrelandet kæmpede i Serkland».
Derpaa bød han Thjodolf at kvæde. Denne kvad et Vers omtrent af samme Indhold,
fremdeles med de samme Slutningsord for hver Halvdeel; men det Ord, der i
Slut-ningslinjen af første Halvvers skulde rime sig paa Stavelsen skömm, var Ordet
gröm, med enkelt m. Dette saarede Kongens kræsne Øre, saa at han udbrød:
«Nej hør den berømte Skald, som ikke kan skaffe ordentlige Riim; han siger gröm,
skömm, medens derimod et Ord som hrömm vilde have været fuldt Riim; dette skilte
du dig ikke saa godt fra som meget andet». Thjodolf blev vred, og sagde at han
vilde see paa, hvem der kunde digte bedre. Kongen bad Fiskeren at kvæde; denne
gjorde Vanskeligheder ved at kvæde efter at Kongen og Thjodolf havde givet
Prøver paa deres Dygtighed. Men Kongen gav ham en Guldring, og vedblev sin
Bøn. Da kvad han et Vers, atter med de samme Slutningsord; den første
Halvdeel om Gaven, som Kongen for et Øjeblik siden havde skjenket ham, den anden
om Kongens tidligere Bedrifter mod Blaamændene. Men denne Gang var han ikke
heldigere end Thjodolf i Valget af Riim. Kongen bemerkede dog intet derved,
men bad Thjodolf digte imod. Denne vægrede sig. «Vel digter du godt», sagde
Kongen, «men du taaler heller ikke at høre mindste Dadel over dine
Frembringelser». Kongen kvad nu selv et Vers efter det forrige Mønster, i hvis anden Halvdeel
han, merkeligt nok, omtalte en Sejlads, han for lang Tid siden skulde have
foretaget søndenfor England. Da han ingensinde havde været med paa noget saadant
Tog — det maatte da i alle Fald have været, førend han var femten Aar gammel,
og forbigaaet af Sagaskriverne —, skulde man fristes til at tro, at «England» her
kun ved en Erindringsfejl af dem, der senere fremsagde Verset, eller ved en
Læsefejl, er kommet i Stedet for «Engelsnes» d. e. Cap. St. Angelo eller Malea, det
sydøstlige Forbjerg paa Peloponnes, søndenfor hvilket han oftere sejlede; især da
alle de øvrige Vers, der ved denne Lejlighed improviseredes, paa det første nær,
i anden Halvdeel handle om Kongens Bedrifter i Levanten. Baadmanden kvad
til Gjengjeld et Vers, hvor han berømmede deels Kongens sidste Tog mod Venderne1,
deels hans tidligere Heltegjerninger i Serkland. «Dette», sagde Kongen, «har de
bedste Udgange af alle dine Vers; er du i Mangel eller mislige Omstændigheder,
1 Harald kaldes her «Vendernes Ødelægger»; dette Vers bekræfter saaledes det oven anførte Udsagn
af Mag. Adam, at Harald herjede Vendland.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
