Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
HARALD HAARDRAADE
saa kom til os; jeg skal da give dig hvad du behøver». «Nej», svarede Baadmanden,
«med mig har det ingen Nød; jeg gjorde dette kun for Moro Skyld. Mit Navn er
Thorgils; jeg var med din Broder, Kong Olaf, i Slaget paa Stiklestad». Med disse
Ord kastede han Fiskerkoften af sig, og viste sig da at være en Mand af særdeles
krigersk Udseende. Han gik i Kongens Tjeneste, og forblev siden hos ham.1
Haralds store Aands-Evner, udbredte Erfaring og, i det mindste for den Tid,
sjeldne Kundskaber fandt ogsaa almindelig Anerkjendelse, og hvor forhadt han
end paa enkelte Steder kunde være som Konge, var der dog kun een Stemme om
hans aandelige Fortrin. Endog den bremiske Magister Adam, der for øvrigt
bedømmer ham saa haardt, og sætter ham i Klasse med de værste Tyranner, taler
dog med stor Agtelse om hans tidligere Krigsbedrifter og betydelige Erfaring2. Hans
Undersaatter spurgte ham endog, som det lader, til Raads i farlige
Sygdomstilfælde. I det mindste have Sagaerne opbevaret os een Beretning om en Helbredelse,
Kongen skal have tilvejebragt. Beretningen er vistnok heel mistænkelig, men
den torde dog kunne betragtes som et Vidnesbyrd om de store Forestillinger,
Samtiden og den nærmeste Eftertid nærede om Haralds Indsigter3. Overhoved
lære vi heraf, saavel som af alle andre Træk, der meddeles af Haralds Liv, at han
maa have været en højst begavet Mand, af en fremragende
Aands-Overlegenhed og en skarpt udpræget Personlighed.
32. Folkets Vilkaar, Skikke og Sæder under Haralds Regjering.
Uagtet Haralds bestandige Krige synes dog Folkets Kaar under hans
Regjeringstid i det hele taget at have været gode, og den Misfornøjelse, som herskede,
havde mere sin Grund i hans Strenghed og idelige Forsøg paa at udvide sine
Rettigheder, end i noget økonomisk Tryk for øvrigt. Den Ulempe, Krigen bragte,
bestod meest deri, at Folket ulejligedes med idelige Ledings-Opbud, thi Landet
selv herjedes ikke, naar maaskee undtages de aller sydligste Strøg i Nærheden
af Halland; derimod gjorde de norske Krigere som oftest et godt Bytte i Danmark
1 Harald Haardraades Saga, Cap. 108. Morkinskinna, fol. 17 a.
2 Han kalder ham saaledes, hvor han taler om hans Nordiishavs-Expedition (IV. 38),
experientissi-mus Nordmannorum princeps.
8 Fortællingen staar at læse i Harald Haardraades Saga Cap. 97, 98, Morkinskinna fol. 11, b. Den
handler om en mægtig Thrønders, ved Navn Halldors, Datter Ingebjørg, der efter et Besøg, Kongen havde
aflagt der paa Gaarden, blev meget syg, idet hendes Bug svulmede op, og Tørst og Hede plagede hende.
Halldor, siges der, spurgte Kongen til Raads, og denne sagde at htm maatte have slugt en Orme-Unge,
der siden havde voxet inde i hende. Han angav et Middel til at faa lokket den frem og dræbt den,
hvilket ogsaa lykkedes, skjønt hun led meget derved, og hun siden efter ikke ret kom sig, førend man,
som Kongen bød, havde paakaldt Jomfru Maria for hendes Skyld, og lovet at Ingebjørg paa Marias Him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
