Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKETS VILKAAR. HANDEL OG SØFART
331
ved de aarlige Plyndringstog, og følgende den, ogsaa af senere Hærførere anvendte,
mere kloge end humane Regel, at Krigen selv maa underholde Krigen,
indskærpede Harald sine Mænd ikke een, men mange Gange, at de ved at erhverve saa
meget Bytte som muligt maatte see til at holde sig skadesløse for den Bekostning
og Ulejlighed, som Krigstjenesten paadrog dem: en Opmuntring, de heller ikke
undlode at tage til Følge1. Af det store nordeuropæiske Uaar 1056, der endog
rammede Sverige og Island, synes Norge ikke synderlig at have været berørt:
det omtales ikke for Norges Vedkommende i Sagaerne, medens vi derimod have
seet at Kong Harald sendte Korn til Island; det tilføjes endog, at han for at skaffe
Islændingerne end større Lettelse, tillod dem at sende deres Fattigfolk over til
Norge: alt sammen Tegn paa, at der her ikke herskede nogen Mangel2. Handel
og Skibsfart kan formedelst Krigen med Danmark ikke have været i saa god
Gang, som i den dybeste Fred, men den var dog ikke ganske afbrudt, ikke engang
med Danmark selv, i det mindste for neutrale Skibe, hvilket Audun Islændings
og Sneglu-Halles Historie viser; med de øvrige nordeuropæiske Lande, nemlig
med England, maa Handelsforbindelsen sikkert have været meget levende.
Saaledes omtales hiin Thore Englandsfarer, der havde ligget i Sejlads til forskjellige
Lande, og bragt Kongen Kostbarheder hjem3; da Sneglu-Halle, efter at have
opholdt sig en Stund i England, søgte at faa Plads ombord paa et af de Skibe, der
skulde afgaa til Norge — og dette nævnes ej som en Undtagelse, men som noget
sædvanligt — havde allerede saa mange Tydskere tinget sig ind med mange Varer,
at Halle ikke nogensteds kunde komme an, og alene ved en List skaffede sig
Optagelse. Den forhen nævnte Islænding Odd Ufeigssøns Ungdomshistorie viser,
hvorledes de driftige Handelsmænd i hine Tider bare sig ad, for at arbejde sig op
fra lidet til en stor Formue. Hvad der her fortælles om Islændingen, maa ogsaa
i det hele taget passe paa Forholdene i Norge. Odds Fader Ufeig, en
Datter-Dattersøn af en mægtig Mand, der ligeledes hed Ufeig, og var en af dem, der vovede
og formaaede at modsætte sig Gudmund den mægtiges Anmasselser, gjorde kun lidet
af sin Søn, som derfor blev ked af Opholdet hjemme, og i sit 13de Aar bad ham om
melfartsdag skulde synge «beati immaculati» og 7 Psalmer. Siden bejlede en Lendermand til hende, men
efter Kongens Raad afslog Halldor Tilbudet, og Ingebjørg blev siden ved Kongens Foranstaltning og
med Faderens Samtykke sat i et Nonnekloster. Da slige Ormehistorier, saa hyppigt de end fortælles,
endog nu omstunder, alle ere usande; da Beretningen ikke lægger Dølgsmaal paa, at onde Tunger angav
hendes vel fortrolige Omgang med Kongen som Aarsagen til hendes Ildebefindende, og da det ligeledes
er underligt at Kongen siden ej tillod hende at gifte sig, men satte hende i Kloster: skulde man næsten
formode at den Sammenhæng, som den almindelige Folkesnak antydede, var den rette. Nonneklostret,
hun sendtes til, maa for øvrigt have været etsteds udenfor Norge, maaskee i England, da der ej paa den
Tid fandtes Nonneklostre i Norge.
1 Se især Morkinskinna, fol. 9.
2 Se ovenfor S. 199, jvfr. Harald Haardraades S. C. 54, Snorre C. 36. 3 Se ovenfor S. 234.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
