Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYT TOG FRA DANMARK TIL ENGLAND
355
blandt dem Jarlerne Eadwine og Morkere, der i et Par Aar havde opholdt sig
ved Hoffet, tilsyneladende frie, men i Virkeligheden som Fanger. Villjam gjorde
store Anstrengelser for at omringe den forvovne Skare i dens Smuthul og tage
den til Fange, men forgjæves; dog lykkedes det ham at bringe Morkere og flere
andre fornemme Flygtninger til Overgivelse ved allehaande lokkende Løfter, som
han brød, saa snart han havde faaet dem i sin Magt, idet han lod nogle lemlæste,
andre, hvoriblandt Morkere, kaste i haardt Fængsel. Eadwine blev dræbt ved
sine egne Mænds Forræderi, og Hereward, der nu kun havde sin egen nærmeste
Skare tilbage, fandt det, efter en Stund at have udholdt den ulige Kamp, bedst
at slutte en hæderlig Kapitulation, som Kongen tilbød ham, (1071)1. Villjam
hevnede siden Kong Mælkolms Indfald i England ved at gjøre et Tog ind i dennes
eget Rige. Her trængte han frem lige til Tay, hvor Mælkolm kom ham imøde
og bad om Fred, hvilken han fik imod at gaa Villjam til Haande og stille ham
Gisler, hvoriblandt en af sine Sønner med Ingebjørg, til Pant paa sin Troskab2.
Eadgar Ædheling kunde saaledes ikke mere vænte Understøttelse af ham, og
overgav sig derfor efter hans Raad frivillig til Villjam, der beholdt ham ved sit
Hof, og tilsyneladende viste ham megen Ære, men i Virkeligheden behandlede
ham som Fange. Det sidste Haab om G j ener hver velse af Uafhængighed opstod
for Anglerne, da to af Villjams fornemste Lensherrer, Roger af Hereford og Radulf
af Østangel, den første endog en Søn af den nys afdøde Villjam Fitz-Osbern,
Kongens ypperste, klogeste og troeste Krigskamerat, sammensvore sig mod Kongen
og fik Valthjof Jarl overtalt til at gjøre fælles Sag med dem. Men Valthjof fik
Betænkeligheder, aabenbarede Sammensværgelsen for Landfrank, og ydmygede
sig for Kongen; Roger af Hereford blev sat i Band og hindret fra at forene sig
med Radulf; og denne, der truedes af en overlegen Krigshær, flygtede til
Danmark, hvor han overtalte Kong Sven til at vove endnu et Forsøg mod
Nord-mannerne i England. Sven sendte en Flaade af ikke mindre end 200 Skibe,
anførte af sin Søn Knut, der allerede havde været med paa det forrige Tog, og af
Jarlen Haakon, der sædvanligviis antages for at have været en Søn af Sven
Godwinessøn, men maaskee snarere har været Haakon Ivarssøn, Jarlen i Halland,
der paa denne Tid endnu maa have været en Mand i sine bedste Aar, og som
desuden fra tidligere Søtog var godt kjendt i de britiske Farvande3. Danerne
1 Chron. Sax., Florents af Worcester, Simeon af Durham, ved 1071. Jvfr. Lappenberg, Gesch. Englands,
S. 111—116.
2 Ligesaa Florents af Worcester, ved 1072, Simeon af Durham. Chron. de Mailros. Tighernachs
Annaler.
8 Villjam af Malmsbury III. 261. Haakon Ivarssøn (se ovenfor S. 161) kan neppe have været fød
tidligere end omkring 1030, og var saaledes paa den her omspurgte Tid kim nogle og 40 Aar. Her kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
