Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
udrettede imidlertid ikke mere denne Gang, end den foregaaende. De fandt
Landet alt for vel bevogtet af Villjams Tropper, plyndrede kun Domkirken i
York, og droge derpaa over til Flandern. Villjam af Malmsbury vil vide, at
Haakon, ligesom Aasbjørn forhen, modtog Stikpenge af Kongen og at han derfor
ogsaa ved sin Tilbagekomst blev erklæret fredløs; begge kom dog, som man
erfarer, efter Svens Død atter tilbage og i Besiddelse af deres forrige Værdighed1.
Over de Sammensvorne tog nu Villjam en haard Straf. Roger, indstevnet for
Kongens Huusthing, mistede alle sine Forleninger og sattes i livsvarigt Fængsel.
Af hans Medskyldige bleve mange henrettede, andre lemlæstede eller
landsforviste. Endog Valthjof, der dog havde aabenbaret Sammensværgelsen og viist den
oprigtigste Anger, blev, til almindelig Forbitrelse, henrettet udenfor Winchester2.
Ubilligheden af denne Straf gjorde ham i Folkets Øjne til en Martyr og Helgen.
Saaledes beseglede Villjam sit Herredømme med Blod. Kong Sven, som døde
Aaret efter, gjorde intet yderligere Forsøg paa at komme sine angliske Frænder
til Hjelp. Han havde imidlertid med Venlighed modtaget Harald Godwinessøns
Sønner, der efter deres sidste uheldige Tog til England tyede til ham med deres
Syster Gyda3. Hvor der videre blev af dem, nævnes ikke; maaskee de senere
ledsagede Gyda til Rusland, da hun egtede Vladimir, den russiske Storfyrst
Isja-slavs Brodersøn og senere Efterfølger.
Hvilken Stilling Kong Olaf i Norge indtog lige overfor alle disse
Begivenheder, som Nordmændene under deres hyppige Forbindelse med England vistnok
fulgte med den meest spendte Opmerksomhed, siges ingensteds. Men da vore
egne Sagaer med Bestemthed udhæve Olafs fredelige Politik, og da heller ikke
mere end en eneste af de engelsk-nordmanniske Forfattere omtale Nordmænd som
Deelt agere i Toget til England 1069, hvilken Ytring, som ovenfor nævnt, maaskee
alene grunder sig paa en Fejltagelse, eller sigter til at enkelte norske Frivillige
have været med: bør man antage, at Olaf iagttog en streng Neutralitet, og at
han ikke har ladet sig paavirke af de Opfordringer, hans Svigerfader Sven upaa-
mer det ogsaa i Betragtning, at Paal, Orknøernes Jarl, var gift med Haakon Ivarssøns og Ragnhilds
Datter; at dette Giftermaal maaskee netop har været aftalt paa et Tog, som det omspurgte, er ej
usandsynligt.
1 Aasbjørn spillede siden en betydelig Rolle under Harald Hein og Knut den hellige; Haakon Jarl,
vistnok den samme som den før omtalte, forekommer blandt Vidnerne paa et af Knut udstedt Brev, se
Thorkelin Dipl. Arnam. I. S. 1.
2 Florents af Worcester o. fl. ved 1075. Vore Forfædre havde et noget forskjelligt Sagn om ham,
se især Fagrskinna Cap. 212. En Nordmand eller Islænding, ved Navn Thord, Søn af Thord Skalle, var
en af Valthjofs Krigere, og digtede et Kvad om hans sørgelige Død, se Fagrskinna 1. c. Harald
Haardraades Saga Cap. 121.
3 Saxo, S. 556.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
