Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENGELSK GESANDTSKAB TIL OLAF 357
tvivleligt har ladet udgaa til ham om at tage Deel i Kampen. Vi erfare ogsaa,
at Villjam lod sig det være magtpaaliggende ved et eget Gesandtskab at vinde
Olafs Venskab, eller i det mindste at sikre sig hans Neutralitet. Disse Gesandter
afsendtes med et norskt Handelsskib, som afgik fra Grimsby ved Humberen, det
siges ikke udtrykkeligt naar, men synes at have maattet være omkring 1069.
Paa det samme Skib befandt sig en af Gislerne for Landskabet Lindsey, der havde
fundet Lejlighed til at flygte fra det ved Lincoln nys opførte Kastel, hvori han
opbevaredes, og var bleven venligt modtagen af Skibsfolkene, der skjulte ham,
indtil de vare afsejlede: han hed Thorgaut, og var en Gejstlig af fornem Herkomst.
Da Gesandterne siden fik ham at see, paastode de at Skibet strax skulde vende
tilbage, og han overleveres til sine Vogtere; men Mandskabet brød sig ikke herom,
truede Gesandterne til Taushed, og førte Thorgaut lykkeligt over til Norge, hvor
Kongen, selv oprigtigt og ivrigt religiøs, blev meget glad ved at erfare en anseet
engelsk Gejstligs Ankomst, tog ham til sin Hird, og overvældede ham med Gaver
og Æresbeviisninger1. Herover have vel Vill jams Gesandter neppe været synderligt
tilfreds, men det behøvede dog ikke at udlægges som Tegn paa fiendtligt Sindelag
mod Villjam, og Øjemedet med deres Sendelse, der ej kan have været andet end
at stemme Olaf til Fred, maa de lige fuldt have opnaaet. Det er ikke usandsynligt,
at dette Gesandtskab har staaet i Forbindelse med Udleveringen af Harald
Haard-raades Liig. Vore Sagaer fortælle derom, at Olaf sendte Skule Tostigssøn over
til England for at hente det, og at det ogsaa strax blev ham udleveret. Denne
Sendelse henføre de enten udtrykkeligt til «Aaret efter Haralds Fald»2, eller til
«kort efter at Olaf var tagen til Konge»3, eller endelig, kun løseligt antydende
Tiden, til «lidt efter Haralds Død»4. Men da Skule ved Olafs Hjemrejse fra
Orkn-øerne 1067 var saa ung at han sidenefter endog fik Tilnavnet «Kongsfostre», er
det ikke sandsynligt, at Olaf endnu samme Aar skulde have betroet ham denne
vigtige Sendelse, især da Kong Villjam paa den Tid var fraværende, og Gjæringen
i Northumberland for stor til at det kunde være raadeligt for en Søn af Tostig
at vise sig der; hertil kommer og at Krigstilberedelserne mod Danmark for det
første maa have optaget Olafs hele Opmerksomhed. Men derimod efter
Fredsslutningen med Danmark, da Magnus var død og Olaf tagen til Konge over hele
Norge, og da Villjam, hvert Øjeblik væntende et Angreb fra Danmark, maatte
1 Simeon af Durham, S. 306. Navnet Thorgaut (Turgot) viser at han var af nordisk Herkomst og
saaledes desto nyttigere for Olaf. Da der fortælles at Thorgaut flygtede fra Kastellet i Lincoln, og Villjam
først lod dette opføre i 1068, kan Thorgauts Flugt og Gesandtskabet følgelig ikke have fundet Sted
førend efter dette Aar.
2 Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 104.
8 Hrokkinskinna, Harald Haardraades Saga Cap. 124. 4 Morkinskinna, fol. 20. a.
24—Munch: Det norske Folks Historie. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
