Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
med sine Venner. Nogle sagde nemlig til ham: «Herre, vi og mange Andre glæde
os saa inderligt over at du er saa blid og venlig mod hele Folket». Han svarede
hertil: «hvi skulde jeg ikke nu være glad, siden jeg sidder med eder her i dette
Lag, som er helliget min Frænde, Kong Olaf, og seer baade Glæde og Frihed hos
mine Undersaatter; i min Faders Tid var dette Folk under megen Tvang og Skræk;
da skjulte de fleste sit Guid og sine Klenodier, men nu seer jeg paa enhver de
Kostbarheder skinne, som han ejer; eders Frihed og Fryd er min Glæde og Gammen»1.
Af de sparsomme Meddelelser, der ere os levnede om Olafs Virksomhed, see
vi, at denne især var rettet paa Folkets Civilisation og Ophjelpelsen af dets materielle
Velvære ved Handelsforbindelser med Udlandet og lignende fredelige Sysler, der
stemmede overeens med den nu grundfæstede Christendoms Væsen og de forandrede
politiske Forhold. Den egentlige Vikingetid havde vel længe været forbi, men
Lysten og Trangen til, ved Vikinge-Tog at skaffe sig Rigdomme og indlægge sig
Berømmelse, kunde dog ikke derfor strax ganske udryddes, hvor lidet den end
stemmede med den sande Christendoms Aand, saa længe der endnu levede mange,
hvis Ungdomstid tilhørte Vikingetiden eller laa den nær. Vi have derfor seet,
hvorledes enkelte Høvdinger, som Finn Arnessøn, hans Broder Kalf, Guthorm
paa Ringenes, Haakon Ivarssøn, endnu under Harald Haardraades Regjering
havde gjort Vikingetog til de britiske Farvande. Om nu end disse Tog vel ikke
strengt taget kunne siges at være ganske af samme Slags som de ældre Vikingetog,
hvor man herjede paa den første den bedste Kyst, eller angreb det første det bedste
Skib man traf, men snarere har bestaaet deri, at man mod en vis Betaling og
Deel af det forventede Bytte understøttede en eller anden Fyrste i de Fejder,
hvormed han var beskjeftiget, f. Ex. Fyrsterne paa Irland, i Wales, i England,
Skotland, eller paa Syderøerne: saa var der dog liden Forskjel paa selve Maaden,
hvorpaa der stredes og herjedes; og det var dog altid Hovedhensigten at gjøre
saa meget Bytte som muligt. Det samme lagdes der ogsaa meest Vind paa under
Harald Haardraades langvarige Krig med Danmark, saa at man vel kan sige,
at Vikinge-Vanen endnu ikke ved Olaf Kyrres Tiltrædelse til Regjeringen var
aflagt, og at den Udsigt til Erhverv, som Vikingevæsenet frembød, endnu ikke
da ganske var ophørt at tages i Beregning af den mægtige Hauld eller Lendermand,
der maaskee behøvede mere end hvad hans Gaarde kunde indbringe for at
underholde sine talrige Huuskarle og øvrige Tyende. Men det laa i Sagens Natur, at jo
mere det egte Christensind gjennemtrængte Gemytterne, desto mere maatte dette
Slags Erhverv betragtes som syndigt og utilladeligt; og fornemmelig maatte det
være den fromme Olaf magtpaaliggende at faa det afskaffet. Hertil kom ogsaa,
1 Olaf Kyrres Saga Cap. 3, jvfr. Agrip Cap. 37.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
