Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS VENNESÆLHED OG FOLKETS LYKKE
391
at de ydre Forholde langt fra vare det saa gunstige som forhen. Trællevæsenet
bestod ej længer i de nord-europæiske Lande, og var endog i Norge selv paa god
Vej til ganske at ophøre, saa at følgelig den betydelige Indtægtskilde, som Salget
af røvede Mennesker gav den heldige Viking, nu ej længer var tilstede. Og hertil
kom, at de Lande og Kyster, som den norske Viking i tidligere Dage ustraffet
kunde hjemsøge, nu selv vare blevne for mægtige og for vel værgede til at det kunde
være raadeligt for nogen Viking at angribe dem. Hvilken Nordmand skulde
f. Ex., om han end styrede et nok saa herligt udrustet Langskib, paa egen Haand
vove at gjøre Landgang i Villjam Erobrerens Besiddelser, eller herje i Flandern,
Frisland, eller endog i Danmark? Ikke engang Skotland var nu, efter det orknøiske
Herredømmes Ophør, saa let at angribe, som før, og det var alene dets vestlige
Øer og Fjorde, tilligemed Irland, hvor der endnu gaves Anledning for Vikinger
til at kunne udrette noget. Men disse Anledninger vare dog sjeldnere, Udsigterne
til Erhverv færre, og Farerne ved dette Slags Bedrift betydeligt større, end i den
egentlige Vikinge-Tids Dage. I Austerveg havde Vender, Kurer og Ester taget
de forrige nordiske Vikingers Plads, og skjønt Togene til Bjarmeland endnu,
som vi have seet, ikke ganske vare aflagte, synes man dog alene deraf, at
Kongesønnen Haakons Tog udtrykkeligt omtales som et merkeligt Foretagende, at
kunne slutte til deres Sjeldenhed. Vist er det, at saavel Kong Olafs egen Stræben,
som den af ham saa ivrigt understøttede Christendoms Aand, og de ydre politiske
Forhold vare Erhvervet ved Vikingefærd eller andre lignende Foretagender
aldeles ugunstige. De Indtægter, som man hidtil derved havde forskaffet sig, maatte
saaledes tilvejebringes paa andre, lovligere Maader. Og ingen Erhvervsgreen var
mere beslægtet med den forrige, og mere overeensstemmende med Folkets
Tilbøjelighed, end Handelsfærder, saavel til fremmede Lande, som indenlands. Det
ligger derfor i Sagens Natur, at Norges Handel under Olafs fredelige Regjering
maatte faa et mægtigt Opsving, og at Kongens første og fornemste Bestræbelser
maatte gaa ud paa at bringe den i Vejret. Agerbrug og andre Næringsveje stode
endnu paa et alt for lavt Trin, til at man kan have henvendt synderlig
Opmerksomhed paa dem, uagtet ogsaa de, som alle Fredens Sysler, dog altid maa have
gjort nogen Fremskridt, om end for det første temmelig smaa; og det kan alene
betragtes som et overordentligt Held og en særegen Tilskikkelse, at der under
Olafs Regjering indtraf ypperlige Aaringer, som frembragte Velstand, ja Overflod,
medens maaskee endog kun sædvanlige, og ellers upaaklagelige Middels-Aar vilde
have gjort Savnet af hiint Erhverv mere føleligt, og fremkaldt Misfornøjelse i
Stedet for den almindelige Tilfredshed, som nu herskede, og som i høj Grad
maatte bidrage til at gjøre alle hans Foranstaltninger populære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
