Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Et iøjnefaldende Beviis paa det Opsving, Norges Handel fik under Olafs
Styrelse, var Kjøbstædernes betydelige Tilvæxt. Vore Sagaer bevidne, at de alle
tiltoge betydeligt under ham1. Men i Særdeleshed er han bleven navnkundig ved
Oprettelsen af Kjøbstaden Bergen (Bjørgvin eller Björgyn). Dette Sted havde
vistnok allerede, ikke mindre end Oslo, i lang Tid været en vigtig Havn og
Handelsplads, ikke alene formedelst sin fordeelagtige Beliggenhed ved Bunden af en Vaag,
der i Ly af høje Fjelde frembød en god Havn, beskyttet mod Havets Storme og
Bølger ved den foran liggende Række af store Øer, gjennem hvis dybe Sunde
dog Indsejlingen var let; men ogsaa, og det vel endog i en væsentlig Grad, fordi
det var Landingsstedet for den vigtige Kongsgaard Aalreksstad2, hvor Kongerne
1 Det Sted i Olaf Kyrres Saga, hvor denne Materie overhoved, saa vel som Oprettelsen af Kjøbstaden
Bergen i Særdeleshed omtales, findes i de forskjellige Bearbejdelser saa forskjelligt redigeret, at man neppe
engang vilde kunne forklare sig Afvigelserne, naar man ej indbyrdes sammenlignede Beretningerne og
derved overbeviste sig om, at de dog øjensynligt ere udsprungne af en eneste oprindelig Beretning, der
alene har undergaaet større eller mindre Forvanskninger. Vi ere dog saa heldige at besidde Beretningen i
en, som det synes, endnu temmelig uforvansket Tilstand, i Morkinskinna. Denne ville vi, da det er af
Vigtighed at kjende den nøje, hidsætte ordlydende, men da det er af lige saa stor Vigtighed at paapege
de Forvanskninger, den i andre Bearbejdelser har været underkastet, for at man ej af disse skal lade sig
forlede til falske Slutninger, tilføje vi ogsaa de tilsvarende Steder i de øvrige Sagaer. Morkinskinna fol.
20. a. og b. udtrykker sig saaledes: J)å settisk så kaupstaör i Noregi er einn er vegsamlegastr Jaeirra er
åör er getit, at fråteknum kaupstaö i Niöarösi, ok er så kaupbær kallaör i Björgyn; geröisk J)ar brått mikit
setr auöigra manna: er J>ingat mest tilflutning or öörum löndum. (da oprettedes den Kjøbstad i Norge,
som er herligere end alle de forhen omtalte, med Undtagelse af Kjøbstaden Nidaros: det er Kjøbstaden
Bergen. Der begyndte strax mange rige Mænd at nedsætte sig, og did skeer den meste Tilførsel fra fremmede
Lande). Nærmest Morkinskinna kommer som sædvanligt Fagrskinna (Cap. 218), men allerede her spores
sterk Forvanskning: ]?å settisk så staör i Noregi, er einn er vegsamlegastr, ok vér köllum Niöarös (eller
er fyrr var getit, Niöarös); kaupstaörinn i Björgvin geröisk J)ar brått mikill ok auöigra manna setr ok
mikil tilflutning af öörum löndum; i J)ann tima mikluöusk allir kaupstaöir, en sumir settusk at upphafi.
(da oprettedes den Stad i Norge, som er den aller herligste, og som vi kalde Nidaros; Kjøbstaden i Bergen
blev der snart stor og Sædet for rige Mænd, og der skede stor Tilførsel fra fremmede Lande; i den Tid
tiltoge alle Kjøbsteder, men nogle oprettedes fra først af). Her er, som man seer, det, som gjelder Bergen, ved
skjødesløs Læsning og Interpunktion henført til Nidaros, og Resten forvirret. Snorre (Olaf Kyrres Saga
Cap. 2) har Stedet fornuftigere, men tillige noget mere afvigende: «Um daga Ölafs konungs höfusk mjök
kaupstaöir i Noregi, en sumir settusk at upphafi. Ölafr konungr setti kaupstaö i Björgvin, geröisk £>ar
brått mikit setr auöigra manna ok tilsiglingar kaupmanna af öörum löndum. (I Kong Olafs Dage fik
Kjøb-stæderne i Norge betydelig Opkomst, men nogle oprettedes fra først af. Kong Olaf oprettede Kjøbstaden
Bergen, hvor da strax mange rige Mænd nedsatte sig, og Kjøbmænd sejlede til fra andre Lande). Omtrent
ordlydende gjengives Stedet i Hrokkinskinna og Hryggjarstykke (Magnus og Olafs Saga Cap. 3).
Sammenligningen viser os, at hvad der her ytres om Olafs Virksomhed ved Oprettelsen af nye Kjøbstæder, kvm
vedkommer Anlægget af Bergen, og at Fleertallet «nogle Kjøbstæder» ikke maa tages bogstaveligt.
Rigtignok har det været antaget, at Olaf ogsaa anlagde Staden Stavanger, men da dette ingensteds omtales i
Sagaerne, og da det tvertimod synes, som om denne Stad ingensinde formelig har været anlagt eller oprettet
paa den Maade, som Nidaros, Sarpsborg, Oslo og Bergen bleve til, men nærmest skylder Biskopsstolens
Oprettelse sin Opkomst (hvorom mere nedenfor) kan en saadan Formodning neppe være rigtig. Vi see
ligeledes, at hvad Morkinskinnas Redaktion ytrer om Konfluxen til Bergen paa den Tid, da Sagaen
nedskreves, er i de øvrige Bearbejdelser, dog maaskee ej uden Føje, henført til Tiden strax efter Byens Anlæg.
* Vi have ovenfor (B. I. S. 278, 282) seet, hvorledes Aalreksstad. omtales som Kongsgaard allerede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
