Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K JØBSTÆDERNES TILVÆXT
393
fra umindelige Tider saa ofte havde deres Sæde, og hvor derfor, i det mindste til
visse Tider af Aaret, en Mængde Folk og Skibe fra forskjellige Kanter af Landet
maa have været samlede, og de mange Skibsnaust saa vel som de til Folkenes
Modtagelse nødvendige Huse allerede have haft Udseendet af en By eller Flekke.
Stedets Navn betegner, nøje oversat, «Bjerg-Græsgangen» eller «den behagelige Egn
mellem Bjergene», men i den Betydning, slige Navnsammensætninger sædvanligt
tages, synes man derved kun at have lagt Vegt paa Navnets første Deel, der
antydede den bjergige Egn1. At dog de Marker, paa hvilke Byen ligger, virkelig
brugtes som Græsgang, nævnes udtrykkeligt i et gammelt Sagn, der for tre hundrede
Aar siden kjendtes i Egnen, og som vi her meddele, da det ej er uden Interesse.
Da Haakon den gode, heder det, havde sit kongelige Sæde her (d. e. paa
Aalreks-stad), og Fæet gik og græssede hvor Byen senere havde sine Gaarde og Haver,
blev det fortalt Kongen at man hørte nede i Jorden en Lyd, ligesom af mange
Menneskestemmer, der samtalede med hinanden: Kongen blev lidt underlig
tilmode derved, som om det skulde varsle om en Ulykke, men en gammel Mand
bad ham være ved godt Mod, da Lyden var et Tegn paa, at der med Tiden paa
dette Sted vilde rejse sig en smuk og driftig Handelsstad2. Bærer nu end dette
Sagn tydelige Merker af at være opstaaet efter at Staden blev til, er det dog vist
ganske rigtigt, naar der her antydes at Egnen oprindelig benyttedes som Græs-
Sagn-Oldet. Naar man berettede, hvorledes den hørdalandske Konge Herthjof, der havde taget Starkad
til Fange og sat ham til Opdragelse paa Gaarden Ask paa Fenring (Askøen), siden uforvarende blev
overfaldt af ham og Vikar i sin befæstede Borg (B. I. S. 280) mentes herved vistnok Aalreksstad. Siden finde
vi Aalreksstad hyppigt nævnt som en af Harald Haarfagres, Haakon den godes, og Erikssønnernes
sædvanlige Residenser. Det nævnes i Egil Skallagrimssøns Historie (se B. II. S. 329); her var det ogsaa, hvor
Vosse-Bønderne overfaldt og dræbte Sigurd Sleva, se ovenfor B. III. S. 28.
1 Navnet er sammensat af bjarg eller berg d. e. Berg, og det allerede i vort Oldsprog sjelden og næsten
kim til Stedsnavne anvendte Ord vin, d. e. Græsgang, behageligt Sted, gotisk vinja, se ovenfor B. IV.
S. 337. Det er Bogstavet «v» i Ordet «vin», der fremvirker Omlyden af a i bjarg til ö, saa at Navnets
sædvanlige Form i Oldskrifterne er Björgvin; dog findes ogsaa, skjønt sjeldnere og især i sildigere
Skriftlevninger, Bergvin; hvorimod vin, som sædvanligt i mange Sammensætninger, ofte er bleven til -yn, saa at
Navnet ogsaa lyder Björgyn. Da vi nu have Exempler paa flere Navne, sammensatte med vin, hvor denne
Endelse vexler med heimr, f. Ex. Skerfvin og Skerfheimr, Leirvin og Leirheimr, Leikvin og Leikheimr; ja
endog aldeles bortfalder, f. Ex. Bamblyn (d. e. Bambivin) og Bamblar; ]>optyn (I>optvin), E>optheimr og
I?optar, synes det som om den i det hele taget ved slig Lejlighed har været temmelig betydningsløs, hvilket
ogsaa bestyrkes deraf, at vi fra den tidligste Tid, Staden Bergen nævnes paa Latin, finde den benævnt
Bergæ, hvilket svarer til en Form som «Bjorg», «Bjargar», «Bergar» og som derfor i daglig Tale har været
den sædvanlige. En merkelig Omstændighed er det, at medens der ogsaa andensteds i Hordaland og
Hardanger findes Gaarde ved Navn «Björgvin», udtales disse dog nu aldrig «Bergen», men «Berve», «Børve»,
«Bervin», e. a. d. Naar saaledes Udtalen «Bergen», der blandt Almuen tildeels endog udtales «Bæren», er
bleven undtagelsesviis særegen for Stadens Navn, kan dette neppe forklares anderledes end ved fremmed
Indvirkning, deels af den latinske Form «Bergæ» og «Bergensis», deels, og vel fornemmelig, af de tydske
Hanseaters «Bergen», der ogsaa for dem kun betegnede «Bjergene».
2 Se Absalon Pederssøns Norges Beskrivelse i Suhms Samlinger. II. 1. Side 82.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
