Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GILDERNES INDSTIFTELSE
401
Vejen for alle de forskjellige Slags Foreninger til gjensidig Understøttelse, som i
vore Dage pleje at stiftes, f. Ex. Brandforsikrings- og Livsforsikrings-Selskaber,
Liigkasser, Pensionsfonds, og andre lignende Indretninger1.
1 Den bedste Forestilling herom, saa vel som overhoved om hvorledes Gilderne vare indrettede, faar
man ved at gjennemlæse Statuterne for et eller flere af de gamle Gilder. Uagtet der i Norge fandtes saa
mange, er der dog af disse ikkun tvende, hvis Statuter endnu kjendes, og disse ere dertil Gilder paa
Landet (Mariæ og St. Olafs Gilde i Hardanger og St. Olafs Gilde paa Onarheim i Søndhordeland). Disse
Statuter ere trykte, det første i Thorkelins Diplomatarium II. S. 258, det sidste i Schnabels Beskrivelse over
Hardanger, Tillæg, samt Suhms Hist. af Danmark XIV. 588. Af Bestemmelserne i det første, der er det
ældste, kunne her merkes følgende: Gildet skulde holdes hvert Aar om Sommeren til Christi, Jomfru
Mariæ og St. Olafs Tak, til Helse, til Aar og Fred og alskens Miskun saavel i dette som i det kommende
Liv. (Ordene stemme næsten med dem, der anvendes i den gamle Gulathings Christenret Cap. 7 om
Øl-gerden, hvilket betegner i det mindste dette Gilde som det «Jonsmesse-01» der omtales i
Frostathings-lagen, s. o. B.IV. S. 171, og herved ledes man til, som ovenfor antydet, at betragte Gilderne som den sidste
Fase af de i Hedendommen brugelige Blotvejtsler). Hvert mandligt og kvindeligt Medlem skulde præstere
en vis Kvantitet godt Malt, en Øres Vegt Vox og et Trug, hvori to Skeer; alt under en vis Mulkt. Børn
ældre end tre Aar maatte ej medtages, uden mod særskilt Tilskud; for et Barn ældre end 12 Aar skulde der
betales fuld Kontingent, men Gilde-Eden maatte han ej aflægge, førend han var 15 Aar gammel. Alle
Medlemmer skulde indfinde sig und tagen i Nødstilfælde; dog gjaldt Forpligtelsen ej Kvinderne. Ældste
Søn arvede sin Faders Medlemsret, eller som det hed «tog Huus efter sin Fader»; ligeledes ældste Datter
efter sin Moder. Den, der ellers vilde optages til Medlem, skulde lade sig foreslaa ved Spisebordet eller i
Gildestevne; Medlemmernes eenstemmige Samtykke udfordredes. Den Indtrædende skulde betale
«Huus-værd» (Indtrædelsespenge) hvorved han blev Medejer i Bygningen. Derpaa skulde han gaa til
Haand-slag og sværge sig i Brødrelaget. Ingen maatte yppe Trætte i Gildet, ikke engang byde Veddemaal,
og overhoved passe sig vel for sine Ord, thi «det er godt om Morgenen at mindes hvad man om Kvelden
kvæder». Ethvert Medlem var berettiget til at fordre Medlemmerne sammenkaldte til Gildestevne. Intet
Medlem maatte medbringe Vaaben. Ingen skulde negte Brugen af sine medbragte Huusgeraad, alt under
Mulkt af en Ertog. Spildte nogen saa meget Drikke at han ej kunde skjule det med Haanden, skulde han
bøde 3 Penninger, lige saa hvis hans Høy eller Hund kom ind, efter at Bordene vare fremme; saa og hvia
man ikke rejste sig, eller ikke var inde, naar Præsten velsignede Christi og Marias Skaal. De samme Bøder
skulde den betale, der ej gik til Ottesang eller Højmesse i Kirken med de øvrige Brødre og Gjester. Disse
ere de Bestemmelser, der sigtede til Ordenen i Gildehuset. Til den gjensidige Bistand, som Brødrene skulde
yde hinanden, sigter følgende: alle Brødrene skulde indestaa for den enkelte Broders Vaaningshus og Fjøs;
hvis det brandt op, skulde de indfinde sig paa Stedet og bygge det op igjen lige saa godt som før: enhver
skulde skaffe saadant Stykke Tømmer, som den Brandlidte fordrede, og dertil et Bundt Næver, alt under
Mulkt af y2 Maanedsmad. Hvis en Mands Kornlade brandt op før Juul, skulde hver Broder give ham en
Mæle Korn; skede det efter Juul, da kim halv saa meget. Brandt hans Hølade, skulde de fordele hans
Kvæg imellem sig og opføde det indtil næste Sommer; mistede han tre Stykker Kvæg eller derover ved
Sygdom eller Fjeldskred, skulde hver Broder give ham en Mæle Korn. Var en Gildebroder Kjøbmand,
og mistede sit Gods eller Varer til en Værdi af 3 Mark eller derover, ved Skibbrud, skulde hver Broder i
Erstatning give ham en Mæle Korn; dog ikke hvis Tabet skede i et Land hvormed man havde Ufred; heller
ikke hvis det indtraf mere end et Aar efter at Vedkommende havde forladt Landet. Blev en Gildebroder
fangen i et fremmed Land, skulde Brødrene udløse ham. Blev en Gildebroder dræbt af et Ikke-Medlem,
skulde Brødrene følge Eftermaalsmanden og yde ham al den Hjelp de kunde. Dræbte derimod den ene
Gildebroder den anden, skulde han betragtes som Niding eller Forræder mod alle Brødrene, og aldrig
understaa sig at komme der oftere. Enhver Gildebroder kunde opkræve saa mange Brødre han vilde til
at følge sig hvor som helst inden Fylket; han var alene forpligtet til at skaffe dem det nødvendige til
Rejsen, men ingen, der opfordredes, kunde undslaa sig: Hensigten med et saadant Følge kan alene have været
den at udføre et eller andet Foretagende, hvortil man behøvede at være mandsterk. Naar et Medlem
døde, skulde alle Brødrene, efter Budskab fra Arvingen, indfinde sig for at følge Liget; derhos skulde alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
