Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
OLAF HARALDSSON (KYRRE)
Om Olaf Kyrre fortælles der udtrykkeligt, at han foruden mange andre Gilder
i Kjøbstæderne stiftede det saakaldte Myklegilde i Nidaros, hvilket
sandsynlig-viis er det samme som det, der senere benævnes Krossgilde (hellig Korses Gilde),
skjønt det ogsaa siges, at det var indviet til St. Olaf1. I dette Myklegilde sad han,
som der siges, da han ytrede hine evig mindeværdige Ord om den Glæde, han følte
ved at see sine Undersaatter tilfreds og fornøjede omkring sig. Hvert Gilde var
særskilt indviet til en eller anden Helgen, der saaledes betragtedes som dets
Skytspatron, og for saa vidt det ej havde sin egen Kirke, stod det i Forbindelse med
en eller anden nær liggende Kirke eller Stiftelse, hvis Bestyrere da tillige vare
Gildets gejstlige Tilsynsmænd. Hvert Gilde havde sit særegne Skraa eller
vedtagne Klublove. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at disse Skraaer maa have
været indbyrdes overeensstemmende i de fleste Hovedpunkter, navnlig i Alt hvad
der sigtede til den aarlige Kontingent, den selskabelige Orden og Ærbarhed, og
Medlemmernes Forpligtelse til at staa hinanden bi2. Ogsaa paa Landet, i de mere
befolkede Distrikter, stiftedes Gilder, der kun heri synes at have været forskjellige
fra By-Gilderne, at deres Sammenkomster vare sjeldnere, men derfor ogsaa desto
langvarigere3. I de Stæder hvor der oprettedes forskjellige Gilder, faldt det af
sig selv, at Mænd med fælles Interesser og af een Livsstilling ogsaa helst sluttede
sig sammen i eet Gilde; derved skede Overgangen til Haandverkernes Lag, idet
Borgere, der dreve et og samme Haandverk, stiftede et Gilde til fælles
Understøttelse og selskabelige Sammenkomster, eller og maaskee kom saaledes til at udgjøre
Fleerheden i et allerede bestaaende Gilde, at de fuldkommen raadede for, hvo
der for Eftertiden skulde optages, og derfor ej optoge andre end Mænd af samme
Profession4.
Gildebrødre lade synge (altsaa bekoste) Sjælemesser for den afdøde. Misforstaaelser mellem Brødre
indbyrdes skulde forliges af de øvrige o. s. v. Udtog af enkelte danske Gildestatuter meddeles i Suhms Hist.
af Danmark V. S. 77—88.
1 Olaf Kyrres Saga Cap. 3. Snorre Cap. 2. Myklegildet synes at maatte have været det samme som
Krossgildet, fordi dette deels var det største Gilde, siden dets Gildeskaale ifølge Nidaros Bylov brugtes
til Bythingslokale, deels var det fornemste, siden Hertug Skule synes at have været Medlem, (Haakon
Haa-konssøns Saga Cap. 232). Man skjelnede mellem de saakaldte store og smaa Gilder (Suhm V. 79); til de
første hørte de talrigste og de hvori de fornemste Folk vare optagne. Myklegildet har altsaa været
indviet til St. Olaf og det hellige Kors, og rimeligviis staaet i Forbindelse med Korskirken.
2 Dette sees f. Ex. ved at sammenligne de ovenfor i Uddrag meddeelte Gildestatuter med de danske,
Suhm 1. c. anfører.
3 Af hiin Gildeskraa for Hardanger sees at Sammenkomsten her kun skede een Gang om Aaret. I
Gildeskraaen for Onarheim tales der udtrykkeligt om «første» og «seneste» Dag i Gildet. St. Knuts-Gildet i
Malmø holdt fire almindelige Samlinger (synodi) om Aaret; men Benævnelsen «Kalands-Brødre» paa
Gildebrødre, efter Kalendæ, eller den første Dag i hver Maaned, viser at maaskee de fleste Gilder have haft
maanedlige Sammenkomster. Sandsynligviis kunde dog Medlemmerne ogsaa hver Aften gaa derhen, som i
en Klub, udenfor de store Gildesdage.
* Om Gilderne i Norge vides ellers saare lidet; det meste findes anført i Langes norske Klosterhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
