Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKULE KONGSFOSTRE
403
37. Anseede Mænd og Ætter paa Olafs Tid
Olaf Kyrres fredelige Regjering kunde ikke andet end være fattig paa
Begivenheder af det Slags, som Saga-Fortællerne med Forkjærlighed plejede at merke sig
og opbevare i Erindringen for kommende Slægter. Der førtes ingen Krige, og
hjemme i Landet herskede der, som det synes, en saa fuldstændig Orden og
Rolighed, at der ej engang forefaldt saadanne Fejder eller Tvistigheder mellem
Stormændene, som i Mangel af andre, vigtigere og mere interessante politiske
Tildragelser kunde anvendes som Stof til denne Konges Saga. Hans syvogtyveaarige
Regjeringstid indtager derfor ogsaa i vore Kongesagaer et mange Gange mindre
Rum, end de fem Aar, i hvilke Olaf Tryggvessøn herskede: den er affærdiget paa
et Par Blade. Men hvad der paa disse faa Blade fortælles om Olaf, og som vi
ovenfor have meddeelt, er ham dog til større og sandere Roos, end om man havde
kunnet fylde hele Bøger med Fortællinger om hans Krigsbedrifter. Beklage maa
man imidlertid, at der fortælles saa lidet om de mægtige gejstlige og verdslige Mænd,
der levede paa Olafs Tid, og vistnok vare ham behjelpelige i alle hans Foretagender.
Den eneste, om hvilken der tales noget udførligere, er Tostig Godwinessøns Søn,
Skule. Vi have allerede ovenfor1 omtalt, at Olaf tog ham og hans Broder(?) Ketil
Krok med sig fra England, og viste dem stor Yndest, især Skule, som fik Tilnavnet
Kongsfostre, et Beviis paa at Olaf har beholdt ham hos sig og saa at sige opdraget
ham indtil hans Myndigheds Alder. Vi have ligeledes nævnt2, hvorledes Skule,
sandsynligviis i Aaret 1069, sendtes til England for at hente Harald Haardraades
Liig, hvilket han ogsaa bragte med tilbage. Skule, fortælles der, var en forstandig
og kraftig Mand, dertil smuk af Udvortes og veltalende. Olaf satte ham derfor i
Spidsen for sin Hird, og brugte ham til at tale paa sine Vegne til Thinge eller ved
offentlige Møder, da Kongen selv ikke talte saa godt for sig: med andre Ord, han
maa have udnævnt ham til Stallare, da det netop var Stallarens Hverv at tale
offentligt paa Kongens Vegne, ligesom de ogsaa regnedes blandt de saakaldte
S. 314, 409, 585, 587, 619, 620. Det første Skridt til denne Overgang fra Gilder til virkelige Haandverkslag
bestod i Oprettelsen af særegne Gilder for de egentlige, mere anseede Borgere for sig, og Haandverkerne,
især Skomagerne, for sig. Saaledes i Oslo, St. Annæ Gilde for Borgerne, og Skomagernes Gilde, se Lange
1. c. S. 620. Det talrigste Gilde i Bergen, der før Hanseaternes Vældesperiode omfattede alle de egentlige
Borgere, synes at have været Mariæ-Gildet, i hvis Gildeskaale Bythinget holdtes. Et andet anseet Gilde i
Bergen var St. Eadmunds Gilde, der havde sin Gildeskaale ovenpaa Apostelkirken, og som derfor neppe
var stiftet, førend efter at denne Kirke var bygget; da Apostelkirken var den fornemste kongelige Kirke i
Landet, og den egentlige Hofkirke i Bergen, har den Mening meget for sig at Eadmunds-Gildet især var
for Hirden og de fornemste Mænd (Lange, 1. c. S. 409). Af Gilder paa Landet kvinne, foruden de oven
anførte, ogsaa nævnes Mikaelsgildet paa Voss; Gildet paa Herø i Søndmøre, og et Gilde paa Helgeland, hvorom
Navnet «Gildeskaal» paa en Prestegaard og Sognekirke endnu minder.
1 Se ovenfor S. 305. 2 Se ovenfor S. 357.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
