Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FØRSTE VESTERHAVSTOG
425
holdte med Beretninger i vore egne Sagaer, som dog af Bearbejderne ere
henførte til urigtigt Tidspunkt, at Magnus ikke den hele Tid holdt sig stille i Viken,
men at han ogsaa gjorde et Tog til Syderøerne og Skotland, og blandede sig i
dette Riges Anliggender. Om han foretog dette Tog efter Opfordring fra hiin
Kant, eller om han alene søgte Beskjeftigelse paa denne Maade fordi han endnu
ej vovede at binde an med Haakon, der havde langt flere Tilhængere end han,
ja endog i Viken havde en mægtig Støtte i sin forrige Fosterfader og hengivne
øerne, hvilket Hrokkinskinna og Hryggjarstykke sige at være foretaget efter Jarlen Haakon Paalssøns
Tilskyndelse, hvorom Snorre dog intet nævner; Toget beskrives for øvrigt eens, navnlig omtales Lagmand
Gudrødssøn som Øernes Bestyrer; han nævnes ogsaa i de Viser af Bjørn Krepphendte og Gisle
Illuges-søn, som anføres. Ligeledes omtales Kongens Strid med de to Jarler ved Navn Hugo i Angelsø-Sund;
og endelig nævnes om et Forlig mellem Kong Mælkolm i Skotland og Magnus, hvorhos der siges at denne
overvintrede i Syderøerne, og at han fik Irekongen Muirkertachs 5-aarige Datter gift eller forlovet med
sin 9-aarige Søn Sigurd (Magnus Barfods Saga Cap. 14, 20—25; Snorre Cap. 9—12). Morkinskinna
fortæller, uden nærmere Tidsangivelser, om Thrøndernes Oprør efter Haakons Død, samt derefter om
Uenigheden med Sveinke; da først omtales Toget til Halland, og noget senere, heder det, gjorde Magnus Vester
-havstoget. Dette beskrives omtrent som i hine Bearbejdelser; dog anføres, hvad man her nøje maa lægge
Merke til, ikke Skotekongens Navn, hvor der tales om Forliget mellem ham og Magnus, hvorimod det
siden heder at Skotekongen Mælkolm sendte ham sin 5-aarige Datter, for at hun kunde egte hans 9-aarige
Søn Sigurd; her tilføjes at Mælkolm var Fader til den Kong David, der siden blev Konge i Skotland
(fol. 21 a. til 23 b.). Fagrskinna lader Magnus herje i Halland det første Aar efter at han havde taget
Kongenavn, førend han tilbragte Vintren i Nidaros sammen med Haakon. Derefter omtales Thores og
Thrøndernes Oprør; der nævnes intet om Tvisten med Sveinke, men derpaa fortælles Vesterhavstoget
omtrent som i Morkinskinna, navnlig omtales Mælkolm som Fader, baade til Sigurds unge Brud, og til
Kong David. Siden tales der i alle Kongesagaer om Krigen med Sverige, og derefter om Magnus’s sidste
Tog, hvilket alle ere enige om at lade ham foretage i sit 10de Regjeringsaar, altsaa 1102—1103.
Orkneyinga Saga lader Haakon Jarl komme til Magnus efter Steigar-Thores Opstand, og faa ham til at gjøre
hiint Vesterhavstog; her tales ligeledes om Lagmand, om begge Jarler Hugo, om Forliget med Kong
Mælkolm, og om hans unge Søns Giftermaal eller Forlovelse, men, vel at merke, med Irekongen
Muirkertachs Datter. Sidenefter omtales Magnus’s andet Vesterhavstog, der rigtigt henføres til hans 10de
Regjeringsaar (1102—3). Sammenligne vi nu disse Beretninger med de paalidelige chronologiske Data, som
de skotske, engelske og irske Krøniker indeholde, da finde vi flere aabenbare Urigtigheder. For det første
faldt den skotske Konge Mælkolm Ceanmor ved Belejringen for Alnwick den 13de November 1093, og
kunde saaledes ikke flere Aar derefter slutte noget Forlig med Magnus. Dernæst ere en Mængde engelske
Annalister, navnlig Chron. Sax., og den paalidelige Florents af Worcester (Thorpes Udgave S. 42) enige
om at henføre det Tog, paa hvilket Magnus fældte Jarlerne Hugo, til 1098; ja endog de islandske Annaler
og Sagaerne henføre Magnus’s første Vesterhavstog til dette Aar, de første ved at antegne mider 1098
«Sigurd Magnussøns Ophøjelse til Hersker paa Orknøerne», de sidste ved udtrykkeligt at kalde Sigurd
niaarig, da Brylluppet mellem ham og den irske Kongedatter bestemtes, medens han senere ved sin Død
1130 siges at have været 40 Aar gammel, hvorved følgelig hans Fødselsaar bliver 1089 eller 1090, og
hans 9de Aar 1098 eller 1099. Hertil kommer nu ogsaa, at den oven nævnte Lagmand, om hvem vore
Sagaer sige «at hans Fader Gudrød havde sat ham til Landværnsmand over de nordlige Øer», ifølge den
manske Krønike, hvorom mere nedenfor, var død flere Aar førend Magnus gjorde sit første Tog til
Vesterhavet. Og dog omtales ej alene han, endog i de samtidige Skaldes Vers, som fangen af Magnus paa dette
Tog, men man skulde af de nys nævnte Udtryk endog slutte at Gudrød, der, som vi have seet, døde
1095, paa den Tid endnu var i Live. Da nu de samtidige Skalde neppe kunne have været fejlagtigt
underrettede om Navnet paa den Fyrste, Magnus tog fangen, og en saa bestemt Beretning, som Sagaernes
angaaende Lagmand, ej vel kan savne historisk Grund, om den end kan have været henført til en urigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
