Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN
Ven, Lendermanden Sveinke Steinarssøn; eller endelig, om han alene har væntet
paa sin fredelskende Faders Død for at tilfredsstille sin Lyst til Krigs-Æventyr,
og saaledes, strax efter at være tagen til Konge, har foranstaltet et Vikingetog
efter gammel Viis til de skotske Øer og Farvande, siges ingensteds; men det
sidste synes næsten at være det rimeligste, deels af den Kjendskab, man
for-øvrigt har til Magnus’s krigerske Sind, der aldrig tillod ham at sidde rolig, deels
Tid, nodes man allerede herved til at antage, at Magnus endnu medens Lagmand levede har gjort et
Tog til Syderøerne, men at dette dog har været af mindre Vigtighed, og derfor senere af Sagaskriverne
er blevet slaaet sammen med det langt vigtigere i 1098. Thormod Torvessøn er derfor endog gaaen saa
vidt, at lade Magnus i alt, Toget 1102—3 iberegnet, gjøre fire Vesterhavstog, og for at Magnus ogsaa
kan komme i Berørelse med Mælkolm, søger han ved saare kunstige Beregninger at faa Olaf Kyrres Død
flyttet tilbage til 1087 eller 1088 (se især Orcades, S. 77—80, Hist. Norv. III. S. 425—432). Hvad nu
Mælkolm angaar, saa er det dog neppe for hans Skyld nødvendigt, at afvige saa meget fra alle Sagaernes
udtrykkelige Vidnesbyrd: det lader sig nemlig næsten med Vished godtgjøre, at hans Navn kun ved
Fejllæsning er kommet ind i Sagaerne. Vi have seet, at Morkinskinna, den ældste af de nu existerende
Sagabearbejdelser, kun nævner «Skotekongen», hvor den omtaler Magnus’s Forlig med denne, uden at
kalde ham «Mælkolm», og at den først senere anfører dette Navn, hvor det heder at «Mælkolm
Skote-konge sendte sin Datter til Magnus i Orknøerne, for at forliges med ham, og at Magnus gav hende, som
da var 5 Aar gammel, til sin 9-aarige Søn Sigurd». Nu vide vi, at de øvrige Sagaer fortælle dette om
Muir-kertach, den irske Konge, og at det var hans femaarige Datter Biadmynia, der egtede den 9-aarige Sigurd.
At det var ham og ingen anden, der gav Magnus’s Søn sin Datter, sees af de irske «Fire Mestres
Annaler», der ved 1102 omtale Muirkertachs Datters Giftermaal med «Sichraid Mac Magnus» o: Sigurd
Magnussøn. Det indeholder tillige en Selvmodsigelse, som vidner om en Fejl i Fremstillingen eller i Angivelsen
af Personen, naar Morkinskinna, efter først at have talt om det mellem Magnus og Skotekongen sluttede
Forlig, og uden derefter i mindste Maade at tale om nogen ny Uenighed mellem dem, dog lader
«Mælkolm Skotekonge» strax efter sende ham sin Datter «for at tilvejebringe Forlig» (til sættar). Allerede heraf
faar man en Anelse om, at Navnet «Mælkolm» er urigtigt. Naar man nu erindrer, hvor ofte Irerne paa
denne Tid kaldtes Skoter (vi have allerede seet mange Exempler derpaa, navnlig den samtidige irske
Annalist Marianus’s eget Tilnavn «Scotus»), og ligeledes, hvor ofte, især i de ældste Haandskrifter, Egennavne
kun betegnes med Begyndelsesbogstaverne, kan man lettelig forstaa, hvorledes den, der aller først
nedskrev Sagaen, kan have skrevet «M. Skotakonungr» i den Mening, at det skulde læses «Myriartak
Skota-konungr» og betegne den irske Konge Muirkertach, men at en senere Afskriver eller Bearbejder, der
maa-skee levede paa Kong Villjams Tid (1166—1214) og saaledes vistnok kjendte mere" til dennes Farfader
David og Oldefader Mælkolm, end til en irsk Konge for 100 Aar siden, og som desuden vildlededes af
Tillægget «Skotakonungr», uden videre udfyldte hiint M. til «Mælkolm», hvilket siden ogsaa kom i de
ovrige Sagabearbejdelser, og det overalt, hvor Skotekongen nævnes. At Morkinskinnas Nedskriver eller
hans Original senere har fundet for godt at tilføje den Oplysning, at Mælkolm var Kong Davids Fader,
lader sig let forklare, og har intet at betyde. Thormod Torvessøn har seet en Bestyrkelse paa at det var
med Mælkolm, Magnus indgik Forlig, i den Omstændighed, at Haakon Haakonssons Saga Cap. 245 lader
de skotske Gesandter i Aaret 1244 forespørge sig hos Haakon, om han vilde tilbagegive ham det Rige i
Syderøerne, som Kong Magnus Barfod havde frataget hans Frænde Mælkolm. Men det maa her vel
erindres, at disse Ord ere nedskrevne paa en Tid, da der allerede fandtes en Mængde Afskrifter af Magnus
Barfods Saga, hvor Mælkolm nævntes, eller rettere, da der neppe gaves en eneste Afskrift, hvor der paa
dette Sted fandtes andet Navn heelt udskrevet, end Mælkolmr, saa at det altsaa paa den Tid vistnok
var almindelig antaget af alle Sagamænd, at den skotske Konge, med hvilken Magnus kom i Berørelse,
var Mælkolm, især da det, som vi i det følgende ville see, maa antages som vist, at Magnus ogsaa
sluttede et Forlig med Mælkolms Søn Eadgar, hvis skotske Navn «Etgar Mac Mælkolm» kunde give
Anledning til hans Forvexling med Faderen. Endog Morkinskinna selv er ældre end 1244, end sige den Tid,
da Haakons Saga blev forfattet, og Forfatteren af denne, sandsynligviis Sturla Thordssøn, nedskrev vist-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
