Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FØRSTE V E S T E R H A V S T O G
427
fordi vi, som det synes, allerede i November 1093 finde ham i de skotske
Farvande. Det er endog heel sandsynligt, at Magnus drog til Skotland uden endnu
at have faaet Efterretning om Haakons Tronbestigelse i Throndhjem.
I Skotland var Kong Mælkolm, neppe 8 Uger efter Olaf Kyrres Død, falden
paa et Tog til Northumberland, ved Belejringen af Alnwick (13 Nov. 1093); hans
ældste Søn med Margrete, Edward, døde tre Dage efter af et Saar, han ved samme
nok hiin Beretning med stadigt Hensyn til Magnus Barfods Saga, saadan som han kjendte den. Vi kunne
saaledes vist sætte Navnet «Mælkolm» aldeles ud af Betragtning, og derimod tillægge den tidligere omtalte
«Skotekonge» det Navn, andre paalidelige Efterretninger tilsige. Nu erfare vi af flere samtidige Annalister,
at Mælkolms umiddelbare Efterfølger var hans Broder Dufniall eller Donald. Florents af Worcester († 1118)
fortæller hvorledes Donald blev Konge i 1093, fordreven af sin Brodersøn Duncan, men fik ham dræbt
og besteg atter Tronen 1094 (Thorpes Udgave II. 32. 35). Villjam af Malmsbury (V. 400) fortæller i
Korthed at Duncan dræbtes ved Donalds Foranstaltning, og han igjen dræbtes ved Davids og Kong Villjam
Rufus’s Bestræbelser, og efterfulgtes af Eadgar. Chron. Sax. omtaler ligeledes Donalds Tronbestigelse
ved 1093, Duncans Drab ved 1094, Donalds Fordrivelse ved Eadgar, Mælkolms Søn, kort efter
Michels-messe 1097, og endelig i 1098, Jarlen Hugos Drab ved «Udvikinger». De omstændeligste Beretninger om
Begivenhederne fra Mælkolms Død indtil Eadgars Tronbestigelse findes hos Fordun, hvis Meddelelser
her fortjene noget større Tiltro end ellers, eftersom han citerer Thurgot, eller rettere tildeels udskriver
hans Annaler, den samme Thurgot eller Thorgaut, Prior i Durham, der havde været hos Olaf Kyrre, og
siden blev Biskop i St. Andrews, saa at han altsaa næsten var Øjevidne til Begivenhederne (se ovenfor
S. 371). Det heder her, at da Mælkolm var falden i November 1093, og hans Hustru Margrete død 4 Dage
derefter, brød Mælkolms Broder Donald Bane ind, understøttet af «Norges Konge», belejrede Edinburgh,
og bemægtigede sig Tronen. Men Donald blev, sex Maaneder efter (altsaa Vaaren 1094) fordreven af
Mælkolms eneste Søn Duncan, der understøttedes af Villjam Rufus; Duncan herskede i eet Aar og sex
Maaneder, da han blev dræbt af Donald (altsaa sidst i 1095); hvorefter Donald herskede i tre Aar (altsaa
til 1098); det tilføjes ogsaa særskilt, at Donald og Duncan tilsammen herskede i fem Aar. Siden, fortælles
der, blev Donald fordreven af Eadgar, der understøttedes af sin Morbroder Eadgar Ædheling, og nu
besteg Tronen 1098; han fangede senere Donald og lod ham blinde. Fordun siger ogsaa, uvist om efter
Thorgaut, at medens endnu Donald, Duncan og Eadgar stredes om Tronen, kom Magnus Olafssøn,
Norges Konge, med en Flaade, underkastede sig Orknøerne, Syderøerne (Mevanias Scotiæ) og Anglesey (V. 26,
28); hermed maa ogsaa sammenlignes X. 19, hvor der tales om Underhandlingerne mellem Kong
Magnus Haakonssøn og Alexander III 1266, og hvor det heder, at Sko terne havde besiddet Øerne indtil
hiin usalige Tid, paa hvilken Kong Mælkolms Sønner laa i Strid med Donald Bane, og Riget var ganske
deelt i to Partier, da den norske Konge Magnus Olafssøn kom og erobrede Øerne. Meningen heraf er
aabenbart den, at Magnus i alle Fald kom til Skotland, da Eadgar havde faaet Overhaand over Donald,
altsaa i 1098. Men der antydes ogsaa et tidligere Tog til Skotland, paa hvilket Magnus hjalp Donald
strax efter Mælkolms Død 1093, hvis man ikke skal antage at han kvm har sendt Donald Hjelpetropper,
uden selv at være tilstede. Dette er dog ingenlunde rimeligt, da Magnus, om han forblev hjemme, vilde
have blottet sig ved at afsende Krigere, og da det desuden aldeles stred mod hans Krigersind, ikke selv
personligt at deeltage i et Krigsforetagende, som han understøttede. Da vi nu derhos af hvad der
ovenfor er nævnt om Lagmand og Gudrød erfare at ogsaa vore Sagaer antyde Magnus’s Tilstedeværelse i
Vesten før 1095, bliver det nødvendigt at antage, at Magnus har gjort et saadant Tog omkring 1094,
men at Sagaerne have forbigaaet det, og henført enkelte af de Begivenheder, som da forefaldt, til Toget
1098, som var langt vigtigere, medens hiint aabenbart kun var et i sig selv temmelig ubetydeligt
Herjetog, maaskee kun foretaget med de 7 Langskibe, af hvilke vi siden finde Magnus i Besiddelse under hans
Ophold i Throndhjem. Da Fordun eller hans Kilde Thorgaut, som her maatte synes nogenledes
paalidelig, siger at Donald, understøttet af Norges Konge, kom til Edinburgh og belejrede den, medens
Dronningens Liig endnu laa ubegravet i Slottet, skulde man formode, at Magnus allerede har været paa denne
Kant ved Slutningen af November 1093. Fortællingen bliver vel noget mistænkelig derved at den sættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
