Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN
Lejlighed havde faaet, og Dronningen døde af Sorg over sin Mands Fald, den
følgende Dag (16de Nov.). Det Parti i Skotland, der var misfornøjet med den
Indflydelse, Anglerne havde udøvet under Mælkolm, ophøjede nu hans Broder,
Donald Bane, der, som ovenfor (S. 370) nævnt, var flygtet for Macbeths og
Thor-finns Vælde til Syderøerne, paa Tronen, hvortil han ogsaa efter de gamle skotske
Arvelove var nærmest berettiget. Han indfandt sig med en mægtig Hær og
belejrede Edinburgh, hvor Mælkolms og Margretes øvrige Børn befandt sig1. De
flygtede, under Beskyttelse af deres Morbroder Eadgar Ædheling, der nu atter
i nogen Tid havde opholdt sig i Skotland, til England, og Donald Bane
bemægtigede sig Herredømmet. Ved denne Lejlighed understøttedes Donald Bane, som
en samtidig Annalist2 udtrykkeligt siger, af Norges Konge. Dette kan ej være
nogen anden end Magnus, og han maa altsaa, som strax ovenfor antydet, saa
godt som øjeblikkeligt efter Faderens Død have gjort et Tog til de skotske
Farvande. Men om Magnus først er landet paa Østsiden af Skotland, for
at herje, ligesom hans Sønnesøn Eystein senere, og om han der har truffet Donald
ifærd med at belejre Edinburgh, eller om han er dragen lige til Syderøerne og
først der er kommen i Berørelse med ham, nævnes ingensteds, og vil vel neppe
heller nogensinde bh ve oplyst. Rimeligst er det dog det første, i Betragtning af
i Forbindelse med et Mirakel, ved hvilket den kongelige Familie skulde være undsluppen med Dronningens
Liig fra det belejrede Slot til Dunfermline; og da Thorgaut først 13 Aar senere kom til Skotland, kan
han være bleven fejlagtigt underrettet, ligesom det dog vel ogsaa maatte tage nogen Tid, inden Donald,
der opholdt sig paa Syderøerne, erfarede Mælkolms Død, samlede Folk, og kom til Edinburgh. Men at
det dog maa have været endnu seenhøstes eller ved Begyndelsen af Vintren 1093, kan man alligevel ej
undgaa at antage, da alle Kilder ere enige om at henføre Donalds Tronbestigelse til dette Aar. Magnus
maa saaledes allerede da have været i Skotland. Har han nu først staaet Donald bi, maa han ogsaa have
overvintret i Skotland eller paa Syderøerne, da hans Tog var tiltraadt saa sildigt paa Aaret, at han ej
kan være kommen hjem før Vintrens Begyndelse. Der er ogsaa en anden Grund, som gjør det
nødvendigt at sætte Magnus’s Herjetog i Syderøerne, der nødvendigviis maa være foretaget efter at Donald
havde besteget Tronen, tidligere end Midten af 1094; det heder nemlig i Sagaerne, at Lagmand vilde fly
til Irland, et Tegn paa at hans Fader Gudrød da endnu maa hersket der; det siges desuden udtrykkeligt
i det ovenanførte Sted af Haakon Haakonssøns Saga, at Magnus erobrede Øerne fra Gudrød; men af de
irske Annaler erfare vi at Gudrød i dette Aar, og, som det synes, temmeligt tidligt, blev forjaget.
Magnus’s første Tog til de vestlige Farvande maa altsaa henføres til Tiden fra October 1093 til ud i 1094.
Hans andet, store Tog, foregik derimod i 1098; og den skotske Konge, med hvem han da kom i Berørelse,
var vistnok Eadgar, da dennes Sejr over Donald i de engelske Krøniker henføres til 1097, og hans
Tronbestigelse endog af Fordun sættes i 1098. Magnus har vel ogsaa da, som Fordun udtrykkeligt siger, og
som nedenfor nærmere skal vises, blandet sig i Tronstridighederne. Magnus’s Tog til Halland sættes
vistnok rigtigst, som Morkinskinna siger, efter Uenigheden med Sveinke, altsaa i 1096. Da Tiden for hans
sidste Tog 1102—1103, er vis, og han i 1099 kom tilbage fra sit tidligere store Vesterhavstog, er derved
ogsaa Tiden for Krigen med Sverige given, nemlig 1099—1101.
1 At Skoterne (det keltiske Parti, der var Anglerne fiendsk) valgte Donald, siges udtrykkeligt i Chron.
Sax., der og tilføjer at Donald siden forjog Englænderne.
2 Nemlig Thorgaut, hvilken Fordun her har udskrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
