Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FØRSTE V E S T E R H A V S T O G
429
den korte Tid, der var forløben siden Kong Olafs Død, og da man vanskeligt kan
antage, at Magnus har vovet at forlade sine Skibe og med en Deel af sin, vistnok
ikke store, Folkestyrke at drage over Land fra Vestkysten til Edinburgh, hvilket
maatte have været Tilfældet, hvis han havde sluttet sig til Donald, medens denne
endnu befandt sig i Syderøerne1. Det lader desuden til, at Magnus siden kom
uvæntet til disse, men dette vilde ej have kunnet skee, hvis han allerede tidligere
havde viist sig paa den Kant. Den Formodning ligger endog nær, at han ikke
fra først af har tænkt sig Syderøerne som sit Maal, men at han først senere har
bestemt sig til at drage derhen, idet Donald, hvilken han vist ikke har understøttet
for Intet, efter al Rimelighed har affundet sig med ham ved at afstaa ham sine
Besiddelser i Syderøerne, eller maaskee endog erkjendt hans Arvefordring paa
hele denne Øgruppe2. Hvorledes dette nu end forholder sig, maa hans
Understøttelse, siden den udtrykkeligt omtales, have bidraget væsentligt til at sætte
Donald i Besiddelse af Riget. Det kunde synes rimeligt, at Magnus, hvad enten
han først hjemsøgte Østkysten af Skotland, eller strax drog lige til Syderøerne,
ogsaa havde landet i Orknøerne, for at lade sig hylde af Jarlerne; men da intet
saadant Besøg omtales førend ved hans senere Tog, paa hvilket han optraadte
som Jarlernes Fiende, er det tydeligt, at han denne Gang er dragen dem i Stilhed
forbi, aabenbart fordi han ej troede sig sterk nok til at kunne kue de mægtige
Jarler. Over Man og Syderøerne herskede paa den Tid, som vi allerede ovenfor
have seet3, den mægtige Gudrød Meranagh, der ogsaa havde erobret Dublin og
en stor Deel af Leinster. Faa Aar i Forvejen (1087) havde den forjagede Fingalls
Farbrødre, og sandsynligviis ogsaa Fingall selv, understøttede af den ulsterske
1 Her maa vi dog nærmere omhandle en Ytring i den oven nævnte Beretning af Ordrik (S. 767—68)
der kunde synes at antyde et Tog, foretaget af Magnus allerede i 1092. Først siger han, at Magnus i
1098 paaførte Irerne Krig. Dernæst nævner han Aarsagen dertil, nemlig at Magnus, «der var mægtig paa
Oceanets Øer», havde egtet Irekongens Datter, men sendte hende tilbage, da Irekongen ej havde holdt
det indgaaede Forlig. Derfor, siger han, begyndte Krigen mellem dem, og i Villjam Rufus’s 5te Aar til-
traadte Magnus Toget. Allerede heraf sees tydeligt, at det Tog, han her omtaler som foregaaet i Villjam
Rufus’s 5te Aar, er det samme, for hvilket han strax ovenfor angiver Aaret 1098; det fremgaar endnu
tydeligere af den Beskrivelse, han siden giver af Toget, der gjaldt Orknøerne, Syderøerne, Irland, Man
og Anglesey. Angivelsen «5te Aar» er derfor aabenbart, som ogsaa Langebek mener, Fejlskrift eller
Fejllæsning for «lite», og Spørgsmaalet om Aaret 1092 for Magnus’s første Tog bortfalder derfor ganske.
Derimod see vi af Ordriks Beretning, at Magnus før 1098 har været i Berørelse med Irekongen og sluttet
et Forlig med ham, hvilket her er af stor Vigtighed, da det indeholder en Antydning af Magnus’s
tidligere Nærværelse i disse Egne.
* Vi erfare i det mindste at Magnus senere opførte sig som Syderøernes Herre, og sendte en Statholder
eller Underkonge derhen, ligesom at han virkelig sluttede et Forlig med «Skotekongen» hvorved denne
gjorde Afkald paa Herredømmet over Øerne. Henhører nu end dette Forlig nærmest til 1098, saa er
dog højst rimeligt, at det egentlig kvm fornyede et, som var tidligere indgaaet med Donald.
8 S. 367, 368.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
