- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
430

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN

Konges Søn mistet Livet ved et Forsøg paa at erobre Man tilbage1; og fra denne
Tid, lader det, havde Gudrød, for større Sikkerheds Skyld, sat sin ældste Søn,
Lagmand, til at forsvare de saakaldte Norderøer, eller den Deel af Øgruppen der
ligger nordenfor Forbjerget Ardnamurchan2. Da Magnus kom til Syderøerne,
søgte han strax at faa Lagmand i sin Vold. Denne, der maaskee havde sit
Tilhold paa I vist3, tog Flugten, men Magnus og hans Mænd forfulgte ham fra 0
til 0, og fik ham endelig fat i Nærheden af Øen Skid (Skye) da han just vilde
drage over til Irland4. Magnus lod ham lægge i Lænker og beholdt ham hos sig
en Stund. Med alt dette maa en Deel af Aaret 1094 være gaaet hen. I denne
Tid herskede der voldsomme Fejder paa Irland mellem MuirJcertach, der i Aaret
1086 havde efterfulgt sin Fader Tirdelvagh, en Sønnesøn af Brian Boroimhe, som
Konge i Munster, og den mægtige Donald 0’Lochlan, Konge i den nordlige Deel
af Landet. Muirkertach gjorde, ligesom hans Fader før ham, Fordring paa at
ansees som Øens Overkonge, men Donald, der neppe stod tilbage for ham i Magt,
og hvis Forfædre, de saakaldte Hy-Niall, i tidligere Dage havde beklædt den samme
Værdighed, gjorde ham denne Fordring stridig, og lige fra 1088 indtil Muirkertachs
Død 1119 laa de i næsten uafbrudt Fejde, idet snart den ene, snart den anden
havde Overhaand. I Førstningen var Overmagten paa Donalds Side, som endog
ødelagde Brians-Ættens gamle Familiesæde Kinkora (Sagaernes Kankaraborg)5,
og siden (1090) nødsagede Muirkertach til at slutte en Fred, hvorved han
forpligtede sig til at lade sig nøje med den sydlige Deel af Øen, og hyldede Donald

1 Ulster-Annalerne. Her staar: «En Flaade, med Ragnvalds Sønnesønner og Kongen af Ulsters Søn,
drog til Man, hvor Ragnvalds Sønner dræbtes». Vi have ovenfor (S. 368) seet, at hiin Gudrød
Sigtryggs-8øn, hvis Søn Fingall Gudrød Crovan stødte fra Tronen, netop var en Sønnesøn af Ragnvald. Ragnvalds
Sønnesønner ere altsaa Gudrøds Brødre. Men Fingall selv har vistnok ogsaa været med, og kunde i
vidtløftigere Forstand meget godt regnes ind under denne Benævnelse, især efter den irske Udtryksmaade.

2 At Lagmand sattes til Statholder eller Underkonge strax efter Sigtryggssønnernes uheldige Tog
til Man, altsaa i 1087 eller 1088, synes at fremgaa deraf, at den manske Krønike lader ham herske i syv
Aar, hvilket er umuligt, naar man ikke regner disse allerede fra et Tidspunkt under hans Faders Levetid.
Den manske Krønike sætter nemlig selv Lagmands Død to eller tre Aar før Magnus’s Tog 1098, altsaa
ved 1095 eller 1096; de syv Aar maa saaledes regnes fra 1088.

3 Han kaldes nemlig i Gisle Ulugessøns anførte Vers «Ivistar gramr».

4 Magnus Barfods Saga Cap. 21. Snorre Cap. 10. jvfr. Gisles og Bjarne Krepphendtes Vers, der citeres.
Sagaen og Kvadene omtale her ogsaa, temmelig omstændeligt, hvorledes Ljodhuus (Lewis), Ivist, Skid,
Tyrvist (Tiree) og Myl (Mull) bleve herjede, m. m. Men den Udstrækning, i hvilken Ødelæggelsen angives
at være skeet, passer mere til Toget 1098, paa hvilket Magnus var mandsterkere; han havde da ogsaa
mere særegen Grund til at herje Ljodhuus, da Indbyggerne nemlig havde dræbt den Konge, han havde
sendt dem. Paa sit første Tog synes Magnus fornemmelig at have lagt an paa at faa Lagmand i sin Vold,
og siden især at have holdt sig ved Irland, uden maaskee endog at være kommen i Berørelse med
Ljodhuus. Det er ovenfor nævnt, at Sagaerne sammenblande Begivenhederne paa begge Tog, saa at man alene
ved Sammenligning med fremmede Kilder kan nogenledes udfinde, hvad der vedkommer det ene eller
det andet.

5 Se ovenfor B. IV. S. 177.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free