Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS’S FØRSTE VESTERHAVSTOG
431
som sin Overherre. Denne Fred var dog ikke af lang Varighed, og fire Aar efter
finde vi begge Modstandere atter i fuld Krig med hinanden i Nærheden af Dublin.
Blandt de Fyrster, som ved denne Lejlighed kæmpede paa Donalds Parti, var
ogsaa Gudrød Meranagh, Lagmands Fader, der, som det siges, havde ikke færre
end 90 Skibe, hvoraf man maa slutte at han nylig var kommen tilbage fra et
Besøg paa Man eller i Syderøerne. Muirkertach blev aldeles slagen, og maatte,
som det synes, med Skamme tage Flugten. Men strax efter, vendte
Munster-mændene, d. e. Muirkertach og hans Krigere, tilbage igjen, og forjoge Gudrød
fra Dublin, sandsynligviis til Hevn fordi han havde taget Donalds Parti1. Da
nu Kong Magnus Olafssøn just paa denne Tid befandt sig i Nærheden af Irland;
da vi see ham optræde fiendtligt mod Lagmand, Gudrøds Søn, og da endelig en
enkelt samtidig Forfatter udtrykkeligt taler om et Forbund mellem Muirkertach
og Magnus, kan man næsten ikke tvivle paa, at et saadant Forbund virkelig er
kommen istand, og at Magnus maaskee endog har hjulpet ham til at faa Gudrød
bort, hvilket nu var saa meget lettere, som Magnus havde Gudrøds Søn i sin
Vold, og derved kunde tvinge Faderen til at gaa ind paa de haardeste Betingelser.
Da Sagaerne ej omtale, hvad Magnus senere foretog med Lagmand, og vi kort
efter finde denne atter paa fri Fod og efterfølgende sin Fader som Konge i
Syderøerne, maa man næsten formode, at Gudrød har sluttet en Kapitulation med
Muirkertach og Magnus, hvorved han forbandt sig til at forlade Dublin, imod
at hans Søn blev frigiven. Det falder næsten af sig selv, at han og Lagmand ved
samme Lejlighed ogsaa hyldede Magnus som sin Overherre, og tog Syderøerne
til Len af ham. Magnus skal, som der fortælles, have egtet eller i det mindste
fæstet en Datter af Muirkertach, og i det Forbund, som denne indgik med Magnus,
maa han blandt andre Betingelser have anerkjendt ham som Syderøernes
Lensherre og fraskrevet sig selv alle Fordringer paa disse2. Saa meget er vist, at
1 Se om alt dette de 4 Mestres Annaler, saa vel som Ulster-Annalerne, ved de nævnte Aar.
2 Det er Ordrik Vitalis, S. 767, der baade taler om Giftermaalet og det sluttede Forbund, se ovf.
S. 429. Vi ville ogsaa senere se vore egne Sagaer, saa vel som de irske Annaler fortælle om et Giftermaal
mellem Muirkertachs Datter og Magnus’s Søn, dog saaledes, at i det mindste Morkinskinna antyder, at
hun først var bestemt for Magnus. Sagaen lægger imidlertid til, at htm dengang (1098 eller 1099) ikke
var mere end fem Aar gammel, og i saa Fald var hun rigtignok ikke engang fød, da Magnus i 1094 var
vester. Men det synes næsten urimeligt, at Muirkertach i 1098 skulde have haft saa ung en Datter. Hans
Fader Tirdelvach var nemlig ved sin Død (1086) 77 Aar gammel, altsaa fød ved 1009; Muirkertach selv
omtales allerede som fuldvoxen Kriger og Anfører ved 1075; han er saaledes neppe fød senere end 1040,
og efter den sædvanlige Beregning skulde man antage at han da ved 1098 havde fuldvoxne Døtre. Der
omtales i det mindste een Datter af ham, som i Aaret 1100 eller 1101 egtede Arnulf af Montgomery, (se
nedenfor), og som da synes at have været voxen. Var nu den anden et Barn, eller ikke endnu fød i 1093,
synes der da alene at kunne have været Spørgsmaal om den første. Magnus har imidlertid neppe egtet,
men kim fæstet hende, da der ingensteds tales om at han førte nogen Dronning med til Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
