Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
HAAKON MAGNUSSØN OG MAGNUS OLAFSSØN
Magnus efter denne Tid optraadte som Syderøernes Herre, og udøvede Retten
til at udnævne Underkonger over dem1. Hans Tog, som maaskee oprindelig kun
var anlagt paa at herje enkelte Kyster og vinde Bytte, fik saaledes, ved de yderst
heldige Omstændigheder, han forefandt, et Udfald, der ej alene udøvede en
afgjørende Indflydelse paa hans hele øvrige Liv, men ogsaa var af den største
Vigtighed for Norges fremtidige politiske Stilling.
41. Uenighed mellem Magnus og Haakon. Haakons Død.
Magnus maa være kommen hjem fra sit Vesterhavstog ud paa Sommeren
1094. Hvis han, hvad der er højst sandsynligt, først da fik vide, at Thrønderne
paa egen Haand havde taget Haakon til Konge, maa dette have været en saare
ubehagelig Overraskelse for ham, og hans Hu stod vistnok til strax at lade dem
og Haakon føie sin Harme. Men da han neppe følte sig sterk nok til at begynde
aabenbar Krig med Haakon, der nu havde en saa stor Deel af Folket paa sin
Side, er det rimeligt at han for det første holdt gode Miner, og det er
sandsynlig-viis hertil, den gamle Saga sigter, naar den siger at Kongerne vel vare forligte,
det vil sige ikke i aabenbar Fejde med hinanden, men at de dog undgik at komme
sammen, og hver havde sine Lendermænd, som stredes indbyrdes. Lendermændene
rundt om i Landet have saaledes erklæret sig, nogle for den ene, nogle for den
anden af Kongerne. Magnus dulgte dog ikke sin Harme over Haakons store
Indrømmelser til Thrønderne; han sagde at denne, for at vinde Tilhængere, havde
bortgivet, hvad der ej var hans, men Magnus’s Ejendom2; og især gav han hans
Fosterfader, den gamle Thore Skylden.
Ved Vintrens Begyndelse, medens Haakon og Thore endnu vare paa
Oplandene, indfandt Magnus sig, som det synes, ganske uventet, i Nidaros, hvor
han tog ind i den nye Kongsgaard, hvilken Harald Haardraade havde opført.
Hans Hensigt var rimeligviis den, i Haakons Fraværelse at lade sig hylde af
1 Vi ville nedenfor se Magnus sende Ingemund som Underkonge til Syderøerne. Strax før havde
Muirker-tach ogsaa givet dem en Konge, og sandsynligviis har dette været en af de Handlinger, hvorved han brød
Forliget, som Ordrik siger, uden dog nærmere at betegne, hvori Brudet bestod.
2 Magnus Barfods Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2, Morkinskinna fol. 21. a. Af de her meddeelte Ytringer,
især saaledes som de anføres i de to først nævnte, seer det næsten ud, som om Magnus ogsaa havde
Rettigheder over Thrøndelagen, uagtet det dog udtrykkeligt siges, at Haakon blev Konge over det halve
Norge, saaledes som hans Fader, det vil altsaa sige over Frostathingslagen med Haalogaland,
Gulathings-lagen og Oplandene. Men det maa her merkes, at Magnus neppe nogensinde havde erkjendt Haakon
som Medkonge, og vistnok ikke, fordi Thrønderne uden at spørge ham havde givet Haakon Kongenavn,
selv havde opgivet sine Fordringer paa i det mindste en Deel af de kongelige Indtægter i Thrøndelagen.
Magnus fordrede, hvad der udtrykkeligt siges i det Vers, som derom anføres, hele Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
