- Project Runeberg -  Det norske folks historie / V /
433

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UENIGHED MELLEM KONGERNE 433

Thrønderne med det Gode eller Onde; og han har vel ogsaa i Mellemtiden sikret
sig Bistand af enkelte mægtige Mænd iblandt dem, navnlig Sigurd Ullstreng paa
Viggen, der synes at have været en af hans ivrigste Tilhængere. Da Haakon
og Thore erfarede hans Ankomst til Nidaros, skyndte ogsaa de sig derhen; men
da Magnus nu holdt til i den nye Kongsgaard, maatte Haakon tage ind i den
gamle, eller, som den nu kaldtes, Skulegaarden, nede ved Klemenskirken. Paa
denne Maade tilbragte de nu de første Vintermaaneder og Julen i samme By,
men hver for sig, og som man let kan forstaa, i et meget spendt Forhold. Af en
Vise, som meddeles i Sagaerne med det udtrykkelige Tillæg, at den blev kvædet
af Thrønderne, seer man, at Haakon aabnede Underhandlinger med Magnus, og
tilbød ham Halvdelen af Riget, men at denne fordrede det Hele, altsaa, med
andre Ord, aldeles ikke vilde erkjende Haakon som retmæssig Konge1. Magnus
havde den hele Tid syv Langskibe — maaskee hele den Styrke, han havde
medbragt fra Vesterhavstoget — liggende fuldt udrustede i Elven foran
Kongsgaarden i en Vaag, der stedse holdtes aaben, og Haakon og Thore ventede hvert
Øjeblik et Overfald af ham. Det samme har Magnus rimeligviis befrygtet fra
dem. Dog var det endnu ikke kommet til noget fiendtligt Sammenstød, da Magnus
en Nat strax efter Kyndelmisse (altsaa i Februar 1095) gik ombord, og med sine
Skibe, paa hvilke han havde Tjeldene oppe og Lys derunder, sejlede ud af Elven
hen til Hevringen, hvor han lagde bi, og lod gjøre store Baal oppe paa Landet.
Ved Synet heraf troede Haakon og Folkene i Byen, at han havde ondt i Sinde.
Haakon lod derfor blæse Aliarm, og bød alle Mand at samle sig ude paa Øren.
Her forbleve de under Vaaben den hele Nat, og da Magnus næste Morgen saa
den store Skare, vovede han ikke noget Angreb, om han for Resten har haft noget
saadant i Sinde, men styrede ud af Fjorden og videre syd efter, først til
Gulathingslagen og siden til Viken. Haakon takkede Bymændene for den beredvillige
Hjelp, de havde ydet ham. Hans Hensigt var nu, vistnok fremdeles efter Thores
Raad, at drage over Oplandene til Viken, sandsynligviis for at tvinge Magnus
til Forlig, maaskee endog for at fælde ham eller jage ham ud af Landet.
Umiddelbart før sin Afrejse sammenkaldte han Bymændene til et Møde, og tiltalte dem,
siddende til Hest og aldeles rejsefærdig, saaledes: «Jeg gjør herved vitterligt for
alle dem, der kunne høre mine Ord, at hvis jeg kommer tilbage hid til Byen, skal
jeg belønne enhver efter hans Byrd og Stilling, ligesom jeg lover alle Bymændene
mit Venskab. Jeg er ikke ganske sikker paa, hvad min Frænde Magnus har i
Sinde, og hvad han nu agter at tage sig for». Disse Ord bleve optagne med megen
Enthusiasme. Alle de tilstedeværende lovede ham deres Venskab og Under-

1 Magnus Barfods Saga Cap. 1, Snorre Cap. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/5/0449.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free