Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
land eller til at gjenoprette en Tingenes Orden i dette Rige, lig den der fandt
Sted paa Thorfinn Jarls Tid, kunde ogsaa virkelig siges at være for Haanden,
da det national-skotske Parti under Donald Bane nu omtrent indtog samme
Stilling lige overfor det anglisk-nordmanniske, som det piktiske fordum lige overfor
det albaniske, eller Moray-Ættens Tilhængere lige overfor Keneds-Ættens; under
de indvortes Uroligheder, som derved opstode, maatte det synes forholdsviis let
for en fremmed Høvding, i Spidsen for en vældig Hær, at tilvende sig stor
Indflydelse, maaskee endog Overherredømmet, eller i det mindste at erobre
betydelige Stykker af Riget. Magnus havde allerede understøttet Donald Bane, der
nu spillede Macbeths Rolle, og den Tanke maatte saaledes ligge Magnus temmelig
nær, paa sin Side at spille Thorfinns, nemlig at tilvende sig det egentlige
Herredømme, medens Donald kun blev hans Vasall. Dermed var rigtignok den
Vanskelighed forbunden, at han ved en saadan Optræden ogsaa maatte vente at
komme i Krig med den engelske Konge, der understøttede det anglisk-nordmanniske
Parti, men dette var saa langt fra at afskrække Magnus, at han meget mere synes
at have glædet sig til en Lejlighed, hvorved han haabede at tage Oprejsning for
Nordmændenes Nederlag ved Stanford. Kort efter at Donald Bane ved Magnus’s
Hjelp havde sat sig i Besiddelse af Edinburgh, og havde fordrevet alle de
Engelskmænd, som Mælkolm havde draget ind i Landet, anmodede Mælkolms og
Ingebjørg Jarlemoders Søn Duncan, der i længere Tid havde opholdt sig som Gissel
ved den engelske Konges Hof, denne om Hjelp til at erhverve sin Faders Trone,
og fordrive Donald1. Villjam, der gjerne greb denne Lejlighed til at fornye sin
Indflydelse over Skotland, samtykte strax i Duncans Begjæring, lod ham sværge
sig Troskabsed, og medgav ham en anglisk-nordmannisk Hær, hvormed det
lykkedes ham at fordrive Donald og tiltvinge sig Hylding som Konge. Men endeel
af Skoterne, misfornøjede med Fremmed vældet, overfaldt ham strax efter og
dræbte de fleste af hans Mænd; han selv undkom kun med nogle faa. Siden kom
der vel et Forlig istand mellem ham og hans Undersaatter, hvorved de erkjendte
ham som Konge imod at han lovede, for Eftertiden ikke at ville drage nogen
af de forhadte Fremmede ind i Landet; men Enigheden var dog ikke af lang
Varighed. Efter halvandet Aar, der synes at have været optaget af uophørlige
Fejder med Donald, blev Duncan svegen og dræbt af en af dennes Tilhængere,
og Donald besteg atter Tronen (1095). Efter faa Aars Forløb fremstod endelig
1 At Duncan var Mælkolms og Ingebjørgs Søn, siges udtrykkeligt i Orkneyinga Saga S. 90. Fordun
kalder Duncan Mælkolms uegte Søn, sandsynligviis af den Grund at Ingebjørgs Egteskab med Mælkolm
vel kvm var et borgerligt, ligesom de fleste Egteskaber blandt Nordmændene paa den Tid, medens Margrete
derimod vistnok var formelig viet til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
