Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORMELIG OG VARIG AFSTAAELSE AF SYDERØERNE 471
over Syderøerne, der nu vedvarede uafbrudt og for det meste ubestridt i 168 Aar1.
At Magnus her optraadte med en afgjort Overvegt og tildeels endog med
Sejrherrens Overmod, sees deraf, at han, upaatvivleligt med det ældgamle norske
Vikingesagn om Søkongen Beite og Eld-Eidet for Øje2, tilegnede sig den
betydelige Halvø Kantire ved at lade en Skude, hvor han selv sad til Rors i Løftingen,
slæbe over det smale og låve Eid (Tarbet), som forbinder Kantire med Knapdale;
thi derved kom Kantire til at kunne regnes blandt de Landskaber, mellem hvilke
og Fastlandet man, ifølge Fredsbetingelsen, skulde kunne fare med et rorfast
Skib3. Det synes ikke, som om den skotske Konge4 har vovet at indlægge nogen
Protest mod denne højst utilbørlige Fremgangsmaade, hvilket noksom viser
Magnus’s Overlegenhed; dog lader det ikke til, at dennes Efterfølgere gjorde
Fordring paa Kantire5. Magnus derimod tilegnede sig det ganske. Han sejlede
nu langs Skotlands Vestkyst fra Fjord til Fjord, og underkastede sig alle de ydre
Øer; sine Mænd sendte han længer ind i Fjordene, for at de ogsaa skulde
undersøge alle de indre Øer og i hans Navn tage dem i Besiddelse, saavel de beboede,
som de ubeboede. Rimeligviis have Indbyggerne ved denne, som ved alle lignende
Lejligheder, maattet stille ham Gisler til Underpant paa deres Troskab. For ret at
befæste sin Magt paa Øerne, og sandsynligviis ogsaa for at berede et nyt Tog
mod Irland, besluttede Magnus at overvintre i Syderøerne, eller rettere paa Man6,
hvilken af vore Forfædre stedse regnedes til Syderøernes Gruppe i vidtløftig
Forstand. Da han forkyndte sine Mænd denne Beslutning, og kun tillod nogle faa
at rejse hjem, for hvem dette var paatrængende nødvendigt, opstod der en stor
Misfornøjelse blandt de øvrige, som nu just begyndte at føie Hjemve og knurre
over deres lange Fraværelse fra Hjemmet. Magnus talte herom med sine
Raad-givere, idet han tillige saa til dem, der vare saarede i Slaget ved Anglesey. Blandt
disse var Kale Sæbjørnssøn, hvis Saar, skjønt de i Førstningen ikke syntes saa
tre sammen til een, nemlig Sigurds, hvilken de sætte paa det urette Sted, det midterste, eller i 1098: er det
ej at undres over, om de derved ere blevne noget vaklende i deres Angivelser.
1 Nemlig indtil Freden i Perth 1266. Det var kun i de nærmeste Decennier før denne Fredsslutning,
at der førtes formelige Krige mellem Norge og Skotland om Syderøerne.
8 Se ovenfor B. I. S. 62.
3 Magnus Barfods Saga, Snorre, Fagrskinna, Morkinskinna, 1. c.
4 At denne Konge (Eadgar) i vore Sagaer enten aldeles ikke navngives, eller urigtigt kaldes Mælkolm,
er ovenfor viist.
6 I Haakon Haakonssøns Saga Cap. 167 og 320 omtales Kantire som skotsk Besiddelse. Navnet «Tarbet»
paa dette, som mange lignende Eid, antyder stedse, at en Baad kan drages over fra den ene Side til den anden.
Det maa for øvrigt merkes, at Kantire i vore Sagaer stedse kaldes Satiri eller Saltiri. Det kaldes der «et
bedre Rige end den bedste 0 blandt Syderøerne».
6 Den Manske Krønike, der her aldeles ikke omtaler Magnus’s Besøg i Skotland, men for Resten maa
staa meest til Troende, lader Magnus begive sig lige fra Wales til Man.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
