Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
MAGNUS OLAFSSØN (BARFOD)
Endelig indfandt hans Broder Agmund sig hos Kongen og bad ham om at lade
dem nyde Ret. «Hvad jeg paastaar, er Ret», svarede Kongen, «og jeg forbauses
over din Dristighed». «Jeg tvivler ikke paa», sagde Agmund, «at du, som den
mægtigere, driver din Vilje igjennem, saa at vi komme til at lide Uret; men det
heder jo rigtignok at den, der redder en andens Liv, som oftest faar slet eller
ingen Løn, og dette bekræfter sig ogsaa her. Men det lover jeg, at hverken jeg
eller nogen af os andre skal herefter komme i din Tjeneste, saa sandt det gaar
efter mit Ønske». Derpaa rejste Agmund hjem, og han og Kongen saa hinanden
aldrig tidere. Den følgende Vaar (1102) gjorde Skofte sig rede til at forlade Landet,
og sejlede om Høsten af sted med fem vel udrustede Skibe. Hans tre Sønner,
Finn, Agmund og Thord, ledsagede ham; den fjerde, Paal, der paa denne Tid
endnu maa have været et Barn, synes at være bleven tilbage1. De droge først
til Flandern, hvor de tilbragte Vintren; den følgende Vaar (1103) sejlede de vester
til Frankrige; og om Sommeren til Njørvasund eller Gibraltar-Strædet, hvorfra
de styrede til Italien og begave sig til Rom. Her døde Skofte. Hans Sønner døde
ogsaa paa denne Rejse; Thord, som levede længst af dem, endte sit Liv paa
Sicilien. «Folk sige», tilføjer Sagaen, «at Skofte er den første Nordmand, som har
sejlet gjennem Njørvasund, og denne hans Rejse var saare berømmelig». Da
det er aldeles usandsynligt, at der blandt de mange nordiske Vikinger, der i det
9de og 10de Aarhundrede hjemsøgte Spanien og det sydlige Frankrige2, ikke
skulde have været en eneste Nordmand, maa man antage, at hiint Udsagn om
Skofte kun sigter til Korstogene, der just paa den Tid, da han forlod Norge, havde
begyndt og omfattedes af hele Okeidenten med saa megen Enthusiasme, og at
Skofte saaledes kun var den første norske Korsfarer, der tog Søvejen gjennem
Strædet. At han virkelig foretog denne Rejse som et Korstog, og at det var hans
Hensigt at drage lige til Palæstina, sees af hvad der nedenfor nærmere vil blive
omtalt, at flere af de Mænd, der forlode Norge med ham, siden efter kom tilbage
til Norge, deels, som det udtrykkelig heder, fra Palæstina, deels fra Constantinopel,
og at det især var deres Fortællinger, som gave Stødet til Kong Sigurd Magnussøns
store Tog3, hvilket var et fuldstændigt Korstog, og beskrives som saadant af
fremmede Forfattere, men desuagtet lige saa lidet som Skoftes Tog benævnes
1 Sagaerne opregne nemlig udtrykkeligt kim Finn, Agmund og Thord som dem af hans Sønner, der
ledsagede ham, medens vi af Arnmødlinge-Ættens Stamtavle i Fagrskinna Cap. 215 erfare, at Skofte
foruden dem havde Sønnen Paal, og Døtrene Ragnhild og Thora, af hvilke Ragnhild var gift med Dag
Eilifs-søn, Thora med Aasulf paa Rein. At Paal maa have været et Barn i 1102, da Skofte rejste, sees deraf, at
hans Sønnesøn Paal Flida endnu udtrykkelig kaldes et Barn i Aaret 1181, se Sverres Saga Cap. 51; Paal
Skoftessøns Søn, Paal Flidas Fader, Nikolas Kuvung, nævnes som Lend ermand omkring 1169 (Magnus
Erlingssøns Saga Cap. 23), og omtales aller senest i 1184, som Deeltager i Kong Magnus’s Krigstog.
2 Se ovenfor B. II, især S. 66. 8 Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
