Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIG I ULSTER. MUIRKERTACHS NEDERLAG
495
Armunn»1. Sejrherrerne vendte med Triumf tilbage, bringende med sig et stort
Bytte, hvoriblandt det kongelige Telt, Fanen og mange Kostbarheder2. At Magnus
var med paa dette Tog, eller, hvad der er rimeligst, med sin Flaade understøttede
Muirkertach langs Kysten, synes saa meget mere utvivlsomt, som «de Fremmede»
fra Dublin, med norske Navne, altsaa vel enkelte af Nordmændene, udtrykkelig
omtales blandt Deeltagerne, og Muirkertach desuden ikke i dette Aar gjorde
andre Tog til Ulster, hvori Magnus, ifølge Sagaernes udtrykkelige Udsagn, kunde
deeltaget, end netop det her omtalte. Men da det er tydeligt nok at see, at dette
Tog ganske mislykkedes, bliver det følgelig aldeles urigtigt, naar vore Sagaer
fortælle, at Magnus og Muirkertach tilsammen erobrede sig et stort Stykke af
Ulster3. Hvad Magnus kunde siges at have underkastet sig af Landet, var, som
nys anført, Dublin med tilhørende Rige. Derimod er det øjensynligt, at
Nederlaget i Ulster har svækket hans Magt saaledes, at han for det første har opgivet
Tanken om at gjøre flere Erobringstog, i det mindste i dette Aar, der allerede
var saa langt fremskredet4. Sagaerne melde derfor ogsaa, at Muirkertach, efter
at Ulster-Toget var tilendebragt, vendte tilbage til Kinkora, medens Magnus
gjorde sig færdig til at drage hjem til Norge. At det dog ingenlunde var hans
Hensigt at opgive det Fodfæste, han havde faaet paa Øen, men at han derimod
rimeligviis allerede til næste Aar agtede at komme tilbage med endnu større
Styrke, for at forsøge sin Lykke paa ny og fuldende, hvad han havde begyndt,
skjønnes deraf, at han efterlod Besætning i Dublin, hvor han ogsaa lod de Gisler,
Muirkertach havde stillet ham, blive i Forvaring.
Forbindelsen med Magnus havde alene bragt Muirkertach Skade, ingen
For-deel. Det eneste, der for ham nogenledes kunde opveje Afstaaelsen af Dublin,
og den Ubehagelighed at see Magnus og hans Nordmænd sætte sig fast her, maatte
have været en fuldkommen Tilintetgjørelse af Donald O’Lochlans Magt ved
1 Disse tre Mænd kaldes i de irske Annaler «Thorstain mac Erie, Poll mac Amaind, Beollan armunn».
De to første Navns norske Form gjenkjendes let; «Beollan» derimod er vanskeligere at bestemme; man
skulde snarest gjette paa «Bolle»; Tilnavnet «armunn» kunde næsten tages for «Aarmand». Magnus
Barfods Saga og Snorre lade Ulstertoget foregaa allerede om Vaaren, men det er af de irske Annaler tydeligt
nok, at det ej tiltraadtes førend i Juli Maaned. Og tidligere kunde heller ikke den mellem Muirkertach
og Donald sluttede Stilstand være udløben, se ovenfor. Imidlertid maa Magnus have befæstet sit
Herredømme i Dublin, og vedblevet med at anlægge Borge.
a Ulster-Annalerne, de fire Mestres Annaler.
3 «Han og Muirkertach holdt mange Slag i Ulster, og vandt en stor Deel deraf», heder det i Magnus
Barfods Saga Cap. 25. Morkinskinna siger «at Magnus foor vide om Ulster og underkastede sig Landet»;
Fagrskinna (Cap. 239), «at han herjede i Ulster, vandt en stor Deel af Landet og tog Gisler derfra». Hvad
Gislerne angaar, da kan det nok have sin Rigtighed, især hvis han drog til Søs, medens Muirkertach drog
til Lands, men derfor kan han dog ikke siges ganske at have underlagt sig Landet.
4 Det var, som vi have seet, efter den 7de August. Da Magnus faldt den 24de, bliver det øjensynligt
at Nederlaget den 7de har tvunget ham til at tænke paa Hjemrejsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
