Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1202. FORLIG I PERTH MELLEM HARALD ORKNØJARL OG KONG VILLJAM 421
følelig Hevn. De skulde, sagde han, faa dobbelt Erstatning for hvad de havde
mistet, og lod virkelig strax enhver af dem give 25 Alen Klæde og en Mark Sølv
i engelske Penge1. Nu gik det ud over Haralds Søn, den ulykkelige Thorfinn, der
siden 1197 havde hensiddet som Gissel2, han blev blindet og gildet, og døde kort
efter i Fængslet. Endnu ved Juletider sendte Kongen en Hær til Katanes, hvilken
dog ikke udrettede noget, da Harald trak sig tilbage til Orknøerne, men ved dens
Bortgang strax kom igjen. Efter Juul gjorde Kongen større Udrustninger, og
tilsagde Høvdingerne rundt om i Landet at møde frem med Tropper. Saaledes
fik han en meget stor Hær samlet, med hvilken han om Vaaren kom nordover,
og opslog sin Lejr i Eysteinsdal (Esteyndale), hvor dengang Katanes og Suther
land mødtes. Hans Telte, siges der, strakte sig hele Dalen endelangs, en betydelig
Strækning. Harald samlede ogsaa paa sin Side Folk, og skjønt han fik 60 Hundre
der (7200 Mand) sammen, saa han dog, heder det, ingen Mulighed af at holde
Stand mod Kongen, der nu endog beredede sig at gaa til Søs og angribe Orkn
øerne. Han maatte da atter bekvemme sig til at aabne Underhandlinger og sende
Mænd til Kongen med Fredstilbud. Kongen svarede, at Fred alene var at faa
paa den Betingelse, at man udredede ham hver fjerde Pening, som fandtes paa
hele Katanes (maaskee til Skadesløsholdelse af Kong Ragnvald, om hvis For
dringer der nu ej mere var Spørgsmaal, men som vist allerede havde udbetalt
den tidligere fastsatte Kjøbesum eller en stor Deel deraf). Da Harald fik denne
Besked, sammenkaldte han Høvdingerne og de mest anseede blandt Folket, for
at raadslaa med dem om, hvad herved var at gjøre. Og da de ikke saa anden
Udvej til at undgaa en ødelæggende Krig, gik de ind paa de haarde Vilkaar, saa
at enhver, med Undtagelse af dem, der tidligere havde begivet sig til Kongen,
betalte Fjerdedelen af al sin Ejendom. Saaledes maatte de stakkels Katnesinger
i Ordets egentlige Forstand undgjelde for, hvad deres Fyrste havde forbrudt.
Den Sum, som derved udbragtes, og udbetaltes Kongen, var 2000 Merker Sølv3.
1 Orkneyinga Saga S. 418.
8 Orkneyinga Saga 1. c. fortæller udtrykkeligt, at det skede under denne Krig. Fordun (3. 1. c.) for-
tæller at da Thorfinn i 1197 var stillet som Gissel (se ovenfor), blev han «ikke længe efter, formedelst Fa-
derens Troløshed, blindet o. s. v., samt døde i Fængslet.» Heraf skulde det ved første Øjekast synes,
som om Mishandlingen var skeet tidligere. Men da man ikke kan formode, at Kong Villjam, der ellers
var en rett human Mand, vilde have skredet til en saa grum Handling uden den aller yderste Provo-
kation, og en saadan ej synes at have været tilstede i den Fejde, Harald Jarl førte med Harald unge,
som her var den første Angriber, er Sagaens Angivelse vistnok rigtig, ligesom da heller ikke fem Aar
er en saa lang Tid, at Forduns Udtryk «ikke længe efter» ej ogsaa skulde nogenledes passe derpaa. For
øvrigt fejler Sagaen groveligen i at sætte alle disse Krige mellem Villjam og Harald Jarl tidligere end
Øyeskegge-Fejden og Forliget i Bergen 1195.
8 Denne Sum angives af Fordun. Efter vore Forhold vilde den svare til en Værdi af henved 200,000
Spdlr., hvilket heller ikke er saa usandsynligt, naar der var Tale om Fjerdeparten af hele Formuen i Katanes.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
