Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Thjod
15, Storrc Landssabsforcninger. Thjod.
Nojagligt at angive, naar alle de omtalte Fylker, eller Thrsndcrnes,
laumernes, Hsrdernes og Nygernes Stammer begyndte tilsammen at kal
es Nordmwnd, og blcve sig selv bevidste, at de dannede en egen Nation,
der sig ikke anderledes bestemme, end saaledes som det ovenfor er ftemsat,
’mlig ved den Tid, da de, efterat verre komne over Fjeldet ned til østlandet
g Viken, bleve bekjendte med og for de her boende gautske Folkefcerd, hos hvilke
tavnet Nordmcend" ester al Rimelighed forst er opstaaet. Hermed er det
»g ikke sagt, at Nordmcrndenes Stammer ej allerede fra fsrste Fcrrd af
2ve vceret sig bevidste at danne en eneste Nation; det er alene Navnet
Nordmcrnd", der neppe synes at kunne have vceret anvendt ferend efterat
sammenstsdet med Gauterne havde sundet Sted, ligesom heller ikke lor
andes synes at kjende det, da han ved Siden af Sviar og Gauler op
°gner enkelte norske Afdcknger, men ej ncrvner Fellesnavnet Nordmcend. En
Samling af Fylker eller hecl Nation bencrvntes af vore Forfedre,
>m over hele den germaniske Vcrden mrd, et og samme Ord, kun modifi
ret efter de enkelte Folks sirregne Lydforholde, nemlig Oldnorsk W9,
ttisk Hiu63, Hojtydsk cliut, angelsaxisk hevd. Et Thjod indcholdt saale
?s flere Fylker, Folklande eller Gauer, ligesom et Fylke igjen indcholdt
ere Hereder eller Hundreder. Ved at finde Folkenavne omtalte i vore
zne og fremmede Oldskrifter, maa man noje skjelne mellem Thjod og Fylke.
Norden findes nemlig kun fire Thjod, Nordmcrndenes, Sviarnes, Gau
rnes og Tanernes, hvorfor det ogsaa hos Prokop udtrykkeligt heder at
anernes Nation bestod af flere Folkefcerd Til ingen af de nordiske
’ationers Navne fsjes dog saa hyppigt Bencevnelsen Thjod, som til
n svenske, og Sammensetningen Svithjod er endog bleven det sedvanlige
hundrede forfattet, norff Historie. Den inddeler Norge i tre Hoveddele, Kystdi-
strikterne (mAi-itiin»), Oplandene (muntZnn) og Finmarken. Kystdistrikterne
inddeles i fire Hoveddele: Viken, fra Danmark (Halland) til Rygjarbit; G u-
lathing slagen, fra Rygjarbit til Sondmsre; Throndhjem (Frostathings-
lågen) fra Raumsdal til Naumdal, og Haalogaland, nordenfor. Oplandenl’,
der begynde fra Gautlands (Vermelands) Grcrndfer, bcstaa af fire Hoveddele:
Raumernes og Ringernes Rige (Raumafylke og Hadafylke) med tilhs-
rende Landffaber (Thoten, Land, Sigdal m. m.); Thelemarken med de
fjernere Fjeldegne (Setersdalen, Numedalen m. m.), Hedemarken med Glv^
dalene (Bsterdalen); Gudbrandsdalen e med Lom m. m.; hertil kommer
Valdres og Haddingjadal, der,,ligge mellem Kystdistrikterne og Oplandene,
og hsre under Gulathingslagen^.
l) Se ovenfor S. 51. el><°? svarer her til Folk", Fylke. Naar Prokop kal-
der Gauterne et 55v«5, tilfsjer han dog hvilket vidner om at
Ordet maa tages i en mere udstrakt Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
