Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Drottner,
for at vinde Lande", at ssnderhugge Bauger", med andre Ord, hvorledes
Jarlen, uden at bcere Kongenavn, optrceder som Fslgehsvding. Kon
genavnet knyttes fsrst, som det synes, til mere omfattende Tog, iscrr til
Sss, Erobringen af stsrre Lande bedre Odel", i Lighed med hvad Dan
og Danp havde «drettet. Det var altsaa Krigsbedrifter udenfor Fedre
landet, eller rettere udenfor sit eget Thjod , der allrrfsrst berettigede den
jarlbaarne Hovding til at lade sig hilse med Kongenavn. Her giver Snorre
os i Mglinga-Saga en fortrinlig Oplysning. Han siger, at Kong Dyggve
i Uppsala var den fsrste af Wglinge-Wtten , der blev kaldt Konge, thi
forhen kaldtes Fyrsten kun Drottinn, hans Hustru Drottning, og hans
Folge Drott" Vi have her saaledes det egentlige germaniske Ord paa
hvad Tacitus kalder principss, og vi gjenfinde det derhos i det angelsaxiske
6rMon, ligesom det gotiske i Betydningen af «Kriger" vidner
om, at ogsaa Goterne have hast et tilsvarende 6r»ul,tinß. Snorre set
ter denne Beretning om Dyggve aabenbart i Forbindelse med Rigsmaal,
idet han som Dyggves Moder ncevner Drott, Syster af Kong Dan den
Overmodige, efter hvilken Danmark har saaet sit Navn, og Datter afDanp,
Son af Rig, der fsrst blev kaldt Konge blandt dansktalende Folk, og hvis
Mtmcend siden brugte Kongenavnet som den fornemste Fyrstetitel 2). Vist
nok maa dette verre en Misforstaaelse af Snorre, eller denne maa have be
nyttet en anden.Bearbejdelse af Nigsmaal, end dm, vi nu kjende, thi i denne
fremtrceder Rig Jarl ikke som Konge, og hans Sen, Kon den unge, som
en fra Dan og Danp aldeles forskjellig Personlighet». Men hvorledes dette
nu end forholder sig, saa er det dog aldeles tydeligt, at Kongenavnet efter
vore Forfcrdres Sagn og Forestillinger skyldte Danmarks foregivne Under
kastelse og det danske Monarchies Oprettelse ved Dan, hvorom ogsaa danske
Oldskrifter have meget at fortcelle, sin Oprindelse: med andre Ord, at det
hidwrte fra det fsrste mere omfattende Erobringstog, om hvilket deres celd
gamle Sagn vidste at berette.
Ville vi nu simpelthen fremscette de Grundanskuelser om Samfunds
udviklingen og Kongemagtens Oprindelse, der i Nigsmaal og de af Snorre
meddeelte Oplysninger gjsre sig gjeldende, saa bliver det disse. Da Lan
dets Opdyrkning var saa vidt fremskreden, at Karlrn havde hcrvet sig til
at blive Hauld , fslte ogsaa Jarlen eller den af Krigere omgivne Drottinn
Trang til athcrve sig op til et endnu hsjere Trin ved at fon tåge stsrre Er
obringstog, og hilsedes da, forsaavidt han var af fornem Byrd, af sine
!) Ordet er dannet af n6riuF«n", angelsarist 6l’euA»n, d. e. udholde", formaa",
gjere Tjeneste; i oldnorsk bruges det aftedede 6r^«>; ligesom ogsaa 6^uss>-
(drsj) hsrer til samme Stamme, vrutt har alstaa oprindeligt betydet: den
udholdende, tjenende Skare".
°) Snorre, Yngl. S. Cap. 20.
Munch. Det norsse Fells Historie. /. i)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
