Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Videnstab.
ret klart fremstillet, ligesaalidt som man kjendrr Ordets Udledelse og oprin
delige Betydning; den var forbunden med Sang og synes for en stor Teel
at have medfsrt den virkelige eller forstilte Afmagt, i hvilken saavel de
finske Troldmamd, som de eskimoiske faakaldte Angekkoker under Trolddom
mens Udsvelse plejede at falde, og under hvilken de selv eller idetmindste
deres Tilskuere troede, at deres Sjel foer ud af Legemet og i Dyreskikkelser
bessgte fjerne Egne og forborgne Steder, for at erfare hvad man onskede’).
Berusende eller bedsvende Drikke eller Rogelser have her sikkert vceret an
vendte. Men dette Slags Trolddom ansaaes ogsaa en Mand uvcerdigt,
og udsvedes derfor swdvanligviis af Kvinder, ligesom dette ogsaa stedse sy
nes at have gaaet ud paa noget Ondt. Som Mestere deri ansaa man alle
rede i Oldtiden fornemmelig Finnerne, til hvilke enkelte Mand endog, som
det heder, sendte deres Dottre til Oplcrrelse. Heraf. saavelsom af Seidens
scrregne Beskaffenhed, skulde man fristes til at tro, at den ikke oprindelig
hsrte hjemme hos vore Forscedre, men skyldtes Finnerne, som heri altid bleve
vore Forfedres Mestere.
15. Vidcnskab og Dannelse.
Ved at gjennemgaa Neligionslceren have vi tillige omtalt, hvad man i
de Eldste Tider kunde kalde saagodtsom den eneste Gjenstand for vore For
fedres Viden og Aandsbeskjeftigelse. Nogen videnskadelig Virksomhed kunde
der ifslge Sagens Natur og deres Kulturtrin ikke findes hos dem. Dig
tekunsten ovedes, som man maa formode, nccrmest i Religionens Tjeneste,
for derved desto lettere at ovbevare Neligionssagnene fra Slcrgt til Slcrgt.
Det er HM sandsynligt, at de fleste af de herlige Eddadigte, som vi endnu
besidde, ere blevne til som religisse Mindekvad, og som saadanne have holdt
sig blandt Folket, indtil de kunde optegnes. Vogstavskrift —de saakaldte
Mner — synes vore Forfcrdre fra umindelige Tider at have kjendt, men
ikke at have anvendt til Opbevarelse af hine Kvad eller lignende Aandsfrem
bringelser; de vare vistnok i Ordets egentlige Forstand, hvad Navnet viser,
Hemmeligheder for Folket i Almindelighed, kjendte blot af de Fornemmere,
og anvendte fornemmelig i Religionens Tjeneste. Af senere Indskrifter erfare
vi, hvad allerede ovenfor er vewrt, at der i Norden var 2 Slags Rune
skrift brugelig, den gotiske og den reennordiske, af hvilke den sidste bcerer
det simpleste og oprindeligste Prceg, men synes ej at vare bragt i Anven
delse, endog til korte Indskrifter, fsrend i Hedendommens sidste Aarhundrcde.
Ved Siden af de religiose Mindekvad synes man og at have lagt Vind paa
at indskcerpe praktiske Leveregler gjennem den poetiske Form, f. Ex. Haa.
’) Yngl. S. Sap. 7, Fridthjofs ©. Cap. 5. 6,, Vantsd. S. Cap, 12., jvfr. Hi-
storia Norvegiæ S. 4, 5»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
