Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182 Skaldstab. Sagaer.
vamaal, ligesom det vel heller ikke kan betvivles, at de faa Lovbqtemmelser,
man havde, opbevaredes i Vers — hvorom de endnu i de crldsteLove saa
hyppigt forekommende Riimbogstaver noksom vidne, — og at tillige de meest
udmcrrkede Mcends Bedrifter forevigedes i korte heroistHistoriske Kvad, as
hvilke vi i den saakaldte heroiske Teel af Eddadigtene rndnu have nogle til
bage, og af hvilket Slags ogsaa flere af de gamle gotiske Kvad maa have
veret, som lornandes omtaler, og som han paaberaaber sig, hvor han op
stiller den sstgotiske Kongeslcrgts Stamtavle ’). Tisse Kvad var, hvis man
kan dsmme ester Gddadigtene og andre lignende, simple og naturlige, ofte endog
ved deres Korthed noget dunkle, og mere antydende og sorudscettende, end ligeftem
fortellende og udmalende de Begivenheder, de omhandle; men af desto sandere
poetisk Verd. Det Slags Skaldskab, der i sildigere Aarhundreder blev
det sedvanlige i Norge, og som bestod i Affattelsen af kunstigt sammensatte
og med en Mcrngde Omskrivninger overlessede Klangdigte, iscer som He
derskvad for anstede Mend, — dette Slags Skaldskab kjendtes nrppe i de
crldre Tider, men det synes at have udviklet sig af de seregne Forhold,
som det sildigere Vikinge-Liv sremkalote. Man kunde sige, at det betegner
en Periode, hvor Skaldskabet ikke lenger udelukkende benyttedes i Religio
nens Tjeneste, men hvor det tvcrtimod selv benyttede Religionen eller de
religisse Traditioncr til Formaal, aldeles uashengige af Religionsvesenet.
Det er nemlig just charakteristiskt for denne senere Klangpocsi, at den henter
sine fleste Omskrivninger fra de gamle Gude- og Helte-Sagn.
Ved Siden as de egentlige religisse eller haldreligisse Mindekvad synes
det dog, som om det for vore Forfedre charakteristiske Saga-Vcesen tidligt
udviklede sig, og som bestod i en mundtlig Overleverrlse af historiske Beret
ninger ien bestemt Form. Ordet Saga" bctyder bistnok oprindelig kun
simpelthen Sagn", Tradition", men Sagaen, saadan som den fremtraadte
hos vore Forfedre, var mere end det simple Sagni dm var en fuldstan
dig, i en afrundet og bestemt Form redigeret, Fortcrlling om en enkelt Mands
eller et enkckt Samfunds Begivenheder, der, saavidt muligt, uforandret forplan
tedes fra Mund til Mund, og/ i Tidens Lob forsgedes med lignende For
tellinger om de Begivenheder, der dannede Fortsettelsen af dem, som fra
forst af paa denne Maade forevigedes. Vi vide ikke, naar dette Sagavccstn
forst begyndte, om det udviklede sig fuldstcendigt, eller kun som en ledsagende
Kommentar til de heroisk - historiske Kvad; men det synes naturligt be
grundet i Norges Lokalforholoe, hvor Vygderne vare mere afsondrede end
andetsteds i Norden, og hvor derfor deels dm enkelte Mand lettere kunde
tildrage sig sine Omgivelsers Opmccrksomhed, og deels den enkelte Bygd
snarere erhverve sig en Historie for sig selv, hvilken man, just fordi man i
x) lornandes de rebus Geticis cap. 13,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
