Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Hakes Ded.
droge imidlertid fra ham, for paa Vikingstog at skaffe sig Bytte. Det ryk
tedes snart, at Starkad allerede havde forladt ham i Danmark; nu var
Antallet paa hans Kcrmper endnu mindre. Erik og lorund, Hugleiks So
skendebsrn, besluttede at vove et Forssg paa at vinde deres Fcrdrencrige
tilbage. De styrede til Svithjod, og saasnart Sviarne fik at vide at Mg
lingekongerne vare der, samlede de sig i store Skarer omkring dem. Med
denne Herr drog lorund og Erik op mod Uppsala, og Hake msdte dem paa
Fyrisvolden. Uagtet han havde langt fcrrre Folk, kcempede han dog med
saadanTapperhed, at han drev Fienden paa Flugten efterat have fceldet
Kong Erlk med egen Haand. Men han havde selv faaet saa store Såar
at han merkede at hans Endeligt var ncer. Derfor lod han tåge en Skeid
(Krigsskib) og lade fuld med dode Mcend og Vaaben , siden lod han den
stytte ud til Havs, lcegge Noret i Lag, drage Sejlene op, og gjore et Baal
paa Skibet, for selv at loegges derpaa. Dette stede; han var allerede dod
eller ncer Tsden, da han lagdes paa Baalet; Vinden stod fra Land, og
Skibet drev brcendenoe ud paa Havet. Dette, tilfojes der, var lcrnge efter
saare navnkundigt ’).
Vi have her i Korthed fremstillet denne lille Sagngruppe saaledes som
man maa antage at vore Forfcedre tcenkte sig den sammenkjedet ; de enkelte
Sagn, hvoraf den bestaar, findes spredte deels hos Saxo, deels i Vnglin
gasaga, foruden at hyppige Antydninger til dem ogsaa findes andensteds;
iscrr er det en hos de gamle Skålde meget yndet Omskrivning at kalde
Galgen Hagbards eller Sigars Hest, og Strikken Hagbards Bane, eller no
get lignende"). Sagnet om Hake er vistnok, enkllte Udsmykninger frarrg
nede, historiskt ’). Dette kan man dog neppe sige om Hagbard-Sagnet,
eller rettere den Teel deraf, som omhandler hans Kjcerlighedsforstaaelse med
Signy og begge de Elskendes heltemodige Dsd. Dertil er Begivenheden
sig selv altfor romantisk, og Sagnet derom allfur meget udbredt og lokali
seret rundt om i Norden. Saxo henforer den til Sigerstrd paa Sjceland,
hvor man endnu paaviser Hagbards Hoj ; Dragsmark i Bohuslehn, Sigars-
en Hake den sjcrlandsie, der engang var i hans Hcrr, mcn sidcn tilligemed
Starkad forlod ham; derpaa endnu en trcdie ll»co lastuosus", der kcrmplde
med Sigvalde.
’) Beretningen ligner megct den ovenfor (S. 274) anfsrte Fortcrlling om Sigurd
Rings Dod, der rigtignok kun grunder sig paa Arngrims Angivelse.
’) Allerede Thjodolf, der levede i det 9de Aarhundrede, kalder Strikkrn Hagbards
Baand (Vngl. S. Cap. 28) ; og Eivind Skaldespilder, dcr levcde eet Aarhun-
drede senere, kalder Galgen Hagbards Hest". (Cap. 26).
’) Om Hake og Rolf Krake har nan nogle kunstige Vers, der hentyde til deres
Bedrifter og Dsd, se Snorra Edda udg. Raff, S. 345; her heder det, K de
begge vare stridbare og tappre Mcend, at den ene (Hake) brcendtes paa Baal,
den anden (Rolf) faldt for Staal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
