Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428 Vi?ingetog.
sat to Aar tidligere end dm virkelig fandt Sted l). Endnu engang Nssv
nes han to Aar for tidligt, hvor der tales om et Tog, han i Aaret 857
skal have foretaget til Italien. Thi dette Tog er umiskjrndeligt det forhen
omtalle til Rhonemundingen, Grcekenland og Italirns Vestkyst, hvilket cel
dre Kroniker henfore til 859 og 860 Hasting, fortcelles der, begyndte
at fatte endnu crrgjrrrigere Planer, og at tragte efter det krjserlige Diadem.
Han besluttede at overfalde Norn, og sejlede md i Middelhavet, men en
Storm drev hans Flaade til Byen Luna ncrr ved Carrara. Hasting troede
imidlertid at dette var Rom, og udfandt en List, for med Lrthed at faa den
erobret. Han sendte Bud til Biskoppen og Vefalingsmanden med den Hil
sen, at han kun af Storm var fordreven didhen paa sin Hjemrejse, at han
havde fredelige Henfigter og desuden laa dsdeligt syg; hans ydmyge Onske
var kun at blive optagen ide Christnes Tal. Glade herover, tilsagde Bi
skoppen og Befalingsmanden ham Fred og Venskab. Byens Porte aabnedes
for hans Mcrnd ; han blev baaren til Kirken og dobt, idet Biskoppen
og Befalingsmanden selv stode Fadder til ham. Derpaa blev han bragt
ombord igjen. Natten efter opstaar der en forferdelig Beklage blandt de
Fremmede, det heder at Hasting er dod, og at han skal begraves ved Kir
ken. Virkelig kommer rt Ligtog, hvor Hasting bcrres paa en Baare som
ded, og Biskoppen staar rede til at holde Sjcrlemesse for ham, da han med
eet springer lys levende ned af Baaren, kaster Ligklcrderne og staar i fuld
Rustning. Hans Folk kaste ligeledes Kapperne af, og staa fuldrustede der,
selv fcelder han Biskoppen og Vefalingsmandm, hans Mcrnd anrette et
strcrkkeligt Blodbad, og erobre Byen. De erfarede nu at denne By ikke
var Rom, og da de ej havde Udsigt til at gjsre flere Erobringer, besluttede
de at drage hjem. Paa Hjemvejen led Bjsrn Skibbrud ved Englands
Kyst, og reddede med Nsd og neppe Livet ; derfra satte han over til Fris
land, hvor han dsde. Hasting begav sig til Kong Karl, forlangte og fik Fred,
og blev forlenet med Chartres.
At der blandt de nordmanniske Hsvdinger paa denne Tid ogsaa har
vceret en ved Navn Hasting, kan ikke ligefrem benegtes, men at han neppe
har spillet den Rolle, de Forfattere, der omtale ham, onske at tillcrgge ham,
maa antages som vist. Ikke alene er det mistcenkeligt, at de samtidige
Annaler ej ncrvne hans Navn og scette de stsrre Foretagender, hvori
!) Benoit de St. Maur (Michels Udg.) S. 31, 33. Robert Wace, Nom»n 6o
kov v. 314, 349, 396.
Dudo, ile 3lm’iliu3 et XctiB IVnrm. hos Duchene, Ber. i-er. ?lorm. S. 64, 65.
Villjam af lumioges sammesteds S. 220, 221. Ordric Vitalis, sammesteds S.
458. Robert Wace v. 458 fgg. Benoit de St. Maur I. I. v. «63 fgg.
’) Prudentius af Troyes (I. o.) navner kun korteligt Toget opad Loire 843, til
Paris 845 og til Middelhavet m. m. 859, 860, uden dog at anfsre noget en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
