Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
563
Island. Christendom og Hedenstab.
r
25. Islands indre Forhold og crldstc Rctsforfatning.
Vi have allerede omtalt flere af Landnamsmcrndene, der paa Nester-
Havs-Oerne havde antaget Christendommen, f. Ex. Orlyg den gamle, Ketil
fiflske, Aasolf Alskik, Aude den grundrige, og tildrels Helge magre. Alle
Landnamsmcrnd, der vare indfodde Irer eller Sydrsinger, maa ligeledes
antages at have virret christne. Men med denne Christendom var det rig
tignok forskjelligt bevendt, i det enkelte, som Orlyg, vare ivrige i. Christen
dommen, andre, som Helge magre, vare hvad man kaldte blandede i Troen.
I det Hele taget holdt heller ikke Christendommen sig lcrnge i Wtterne, thi
scedvanligviis rrjste allerede Ssnnerne af de christne Landnamsmcrnd Hov
eller Templer, og blotede, som det udtrykkeligt heder i Landnaama Helge
Bjola skal have vcrret christen, og dog maa der have vcrret et Tempel paa
hans Gaard, siden den kaldtes Hov. Dog gaves der enkelte Undtagelser;
saaledes vedligeholdt Ketil Bresessns Son lorund, kaldet den christne, i
lorundarholt i Borgarfjotden, sin Tro til sin Dodsdag, og blev i sin Al
derdom Gremit^). Orlyg den gamle byggede en Kirke, og hans Efter
kommere vedligeholdt Christendommen, ssjont de ikke blevc dobte; de troede,
som det siges, paa St. Kolumba. Ketil fiflske byggede en Kirke paa Kir
kebs; hans Efterkommere vedligeholdt rimeligviis ogsaa nogenledes deres
Tro ; det samme var vel Tilfcrldet med Aasolf Alskiks Efterkommere, siden
hans Iver for Christendommen var saa stor, at der endog dannede sig Le
gender om Underverker ved hans Grav Nogle af Nybyggerne hsrte
til sin Tids Fritcrnkere, der troede paa deres egen Kraft og Styrke, og ej
vilde blote, de kaldtes «gudlose"^)- til dem synes ogsaa Hjsrleif, Ingulfs
Fostbroder, at have hsrt. Men forresten vare Nybyggerne Hedninger, og
der oprejstes mange Templer paa Om. Paa flere Steder maa Templer
og Kirker have staaet fredeligt ganske ncrr ved hinanden. Saaledes oprejste
Helge Vjola’s Son Thorgrim, uagtet hans Fader havde vceret christen, et
Hov ved sin Gaard paa Kjalarnes, medens dog hans Frcrnde Orlyg Hrapps
ftns Kirke stod ganske ncrr ved paa Esjuberg Dette Hov paa Kjal
arnes skal, hvis man ellers kan fcrste Lid til Beskrivelsen, have vcrret meget
!) Som christne blandt Landnamsmcrndene opregner Landn. udtrykkeligt V. 15,
de ovennevnte, tilligemed lorund christne. Men", tillcegges der, Christendomm-
en gik ikke langt ned i Wtterne, thi Ssnnerne af de Christne rejste Hov
eller blotede, og Landet var aldeles hedensk nersten 100 Aar".
2) Landn. I. 15.
’) Landn. I. 16.
a) F. Ex. Halle godlaus, Landn. I. 11, og Berse goblaus, Landn. 11. 4.
5) Kjalnesinga Saga, jvf. ovenfor S. 542.
36*
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
