Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 Vikingetog.
der fandt Sted mellein Nolf og den nys til Chriskndommen omvendte Kong
Gudrum Mdhelstan. Tette viser, at det ikke var synderlig vel bevendt med
Overholdelsen af det Fredsfordrag, Gudrum havde stuttet med Alfred, og
det varer heller ikke lcrnge, fsrend vi atter se Ostangels og Northumber
lands nordiske Beboere fejde paa Alfteds Rige. Te benyttede sig i Scer
deleshed af Lejligheden, naar de fremmede Vikingehcere opholdt sig i Landet,
og gave disse i alle Fald Tilhold hos sig. Vi finde saaledes, at da en
Dccl af Vikingehcrren i Nordfrankrige i 884 gjorde hiint korte Strejftog
over til England, som ovenfor er omtalt (S. 640), fandt de Tilhold eller
Underststtelse i Mangel mod hvis Kyst Alfred endog maatte sende en
Flaade Denne Flaade var heldig nok til at overvinde og tåge sexten
Vikingeskibe med alt deres Bytte udenfor Stourmouth, men blev endnu
samme Tag overfalden af en anden Vikingestaade, som beholdt Sejren. Det
var maaskee paa denne Tid, at Nolf kom Gudrum Mdhelstan til Hjelp,
thi Krigen mellem ham og Alfred har neppe virret afgjort med disse to
Soslag. Gudrum herskede i Ostangel til 891, i hvilket Aar han ester de
engelske Beretninger dsde men maaskee snarere forlod Landet for at soge
at gjenvinde sit Fcedrenerige i Danmark Hans Eftermand synes at have
hedet Erik, maaskee den samme, som Migemcd Vaard i Aaret 905 op
brcrndte Tours Samtidigt med Gudrum herskede i Dork den for om
talte Gudrod (6ugr6ll)) Hardeknuts Son, der havde vcrret solgt som
Tral, men siden, da Halfdan formedelst sin Grusomhed var forjagen, blev
loskjobt og ophojet til Kongevcrrdigheden. Gt gammelt Klostersagn beretter,
at St. Cuthbert selv en Nat aabenbarede sig for Abbed Eadred i Carlisle,
bsd ham at gaa til Danernes Lrjr ved Tyneftoden og sige dem, at de skulde
lsskjsbe Gudrso og hylde ham som Konge paa Hojen Oswigedun, ved at
smykke hans hojre Arm med en Guldbaug. drrimod skulde Gudrod til Gjen
gjeld forcrre St. Cuthbert hele Landet mellem Tyne og Wear, og tilstaa
hans Helligdom saadan Fristedsret, at alle, som flygtede derhen, i 37 Tåge
1) TCnbcrlebeé kan -man neppe forståa det dunkle Udtryk hos TEdhelweard ved
Aar 885 (Monum. hist. Brit. p. 516): Petias sub dånt plebs immunt czuN
lum olient3le3 continedsl Anglos.
2) cliion. 8»x. (Non. tust. Zrit, p. 359). Her nccvncs ikke Rarsagen, hvorfor
Alfred sendte Flaaden.
3) clllvn. Bnx. p. 362.
Se ovenfor S. 628. De upaalidelige Asserske eller St. Neotste Annaler (Gale
S. 17!) ville vistnok endog vide, at Gudrum blev begraven paa Kcngsgaarden
Headleaga (Hedley) i Vstangel, men dette opvejes ved en anden, neppe upaa-
lldcligere Angivelse i den haandskrevne St. Neots Kronike (se ’luiner, Ki«t.
ok tke I. p. 519) ifslge hvilken <h«t stulde synes som om Gudrum var
dsd i Danmark.
’) Se ovenfor S. 665, Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
