Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
le
maa her tillige atter berøre den merkelige Overeensstemmelsesmellem
Saro og Henrit, idet den forste, i sin"Beskrivelse over Helgeaa-Slaget,
kun synes at have det af Henrik ved 1025 omtalte, ei det i 1027, for
Øie Det er ellers saare vanskeligt at blive klog paa, hvad og hvor
meget Saro har laant af fremmede Forfattere, da han, hvad man af
mange Kjendemerker, som det her vilde blive for vidtløftigt at opregne,
kan see, benyttede alle Materialier, der staa til hans Raadighed, paa
den frie og egenmcegtige Maade, som jeg ovenfor har omtalt, og som
er hans Samtids og nærmeste Eftertids historiske Skole egen.
Hos faa Forfattere fremtræder denne vilkaarlige, ukritiske Maade at be-
handle Stoffet saa grelt, som hos den ovenomtalte skotske Historieskriver For-
dun st), hvis Jerk formedelst de Oplysninger-, hvoraf han umiskjendeligt var
iBefiddelse, men nu ere tabte, vilde være af overordentligt Værd, især
for den Deel af vor Historie, der omhandler vore Forfædres mange-
haande Berorelser med Skotland, hvis man kunde stole paa, at han
nøiagtigt giengav alt, saaledes som han modtog det. Men isdets Sted
kan man derimod paavise, at han har tilladt sig de vilkaarligste For-
andringer, at han paa den meest nkritiske Maade har sammenblandet
indenlandske Sagn med udenlandske Forfatteres Beretninger, og at han
endog i det mindste paa enkelte, maaskee endog paa de fleste Steder-,
har misforstaaet sine Kilder, især naar disse vare i det’ gaeliske Sprog.
Som et Beviis jnstar omnium kan jeg her anføre under Eet,· hvad jeg
vel ogsaa nedenfor paa et Par Steder (S. 642 og 858) har berørt, men som
der paa det Sted ei var Anledning til at udhæve saa nøie-, som det
fortjener til Bedominelsen af hans Kritik og Paalidelighed.— De for-
trinlige irske Annaler chvorom nedenfor) give saa tiojagtige Oplysnin-
ger om den bekjendte skotfke Konge Macbeth og den Æt, hvoraf han
stammede, at vi med Vished"vide, at hans Fader hed Finnlaich cvore
Sagaers Finnleik), og at hans LEt længe havde ligget i Strid om
Tronen med den anden, Kenedske Konge-Æt. Navnet »Finnlaich« ud-
taltes paa Gaelisk omtrent som »Finnlæ«, og dette er vel Aarsagen,
hvorfor Fordun Uv. 49) kalder ham »Finele« (han kalder nemlig Mac-
beth Maohnbeus silqu Fincle). Det er bekjendt nok, at Macbeth fældte
sin Forgcenger Duncan, der igjen var en Dattersvn af Kong MaelkolmA
Keneds Sort. Fordun siger, at Dnncan blev dræbt ved en Nidings-
daad af Mænd, der tilhorte den samme Æt, hvis Medlemmer allerede
havde dræbt saavel hiin Mælkolm, som Mælkolms Fader Kened. Men
hvor han beretter om Keneds Død, fortæller han en lang Historie om
· hvorledes en forrædersk Kvinde ved Navn Finele« Datter af Jarlen af
Angus, fik ham ombragt ved Selvsknd, eller ved en særegen mechanisk Ind-
retning, bestaaende i en Billedstotte, ved hvis Berorelse flere i Værelset
l) Fordnn skred sit- Verk omkring 1380.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
