Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lel
hemmeligt opstillede spændte Buer, hvis Pile alle vare rettede mod
Billedstotten, bragtes til at gaa af, hvorved Kened folgelig gjennemho-
redes. Her er det tydeligt nok, at han ved den »Finele«, der var Fa-
der til Macbeth, og den »Finele«, der dræbteKened, mener een og de:···
scimiz·iePerson. Men lan har altsaa antaget »Finelc« for et Fruentin tier,
og den hele Fortælling om denne soregivne Kvindes List, hvilkzx ha»»
ndmaler i det Vrede og ledsager med Bemerkninger, maa derfor r·«««xeli1-
viis enten være hans egen-» psindelse, eller har han maaskee laant den fra
et eller andet paa hans Tid yndct Æventyr. J denne Forvanskning
kunne vi gribe ham, men hvor mange lignende har han da vel ei ke-
gaaet, som vi ej længer kunne kontrollere? Desveerre støtte ogsaa de
oSvrige skotste Historikere, der alle ere yngre, sig til ham. Fortnn og
Saro høre aabenbart til een og samme Skole; de have meget tilfælles
i Sprog, i deres hele Maade at ræsonnere paa, og i Materieis
Anordning. Der er al Grund til at tro, at Saro ogsaa i Stoffets
Behandling har anseet sig berettiget til at anvende, og virkelig »
anvendt de samme Friheder, som Fordrin, om end just ikke ganske s;
samme Grad.
Under denne Forvirring og Uvished, som de skotske Kiideskrifter
frembyde, er det et stort Held, at vi i de irske Annaler finde hoist vær-
difulde og paalidelige Oplysninger om et og andet, betreffende farvel
Skotlands som de norske Vikingers og Kolonisters Historie, hvorved en-
kelte tvivlsomme Spørgsmaal, især hvad Chronologien angaar, ks—n1ie
bringes paa det Rene, og sikre Udgangspunkter hist og her tilvelc«·«"1«31-
ges. De irske Annaler synes nemlig alle, endog de, der i deres ««—kr-
værende Form kun ere Redaktioner foretagne i sildigere Tider, udelukkende at
grunde sig paa Optegnelser, der lige fra Christendommens Indførelse i
det 5te— Aarhundrede Aar for Aar indførtes af Geistlige i deres K··T«»«Je-
eller Kloster-Aarbøger, og som saaledes alle have Samtidighedens Værd.
De irske Annaler kjendtes hidtil knn i magre Uddrag, indtil de vigtigste
for ikke mange Aar siden bleve udgivne af O’Eonnor i hans Samling
Rekum Hibernioakum Scriptores, Buchingham 1814— 26 D, (3 B. Tert
med Oversættelse, l B. JudledningJ —- Disse ere: Tigl)e·.·«naes A«·nstser,
indtil 1060 (redigerede af Musiken Tig·hernae,. ss· 1088); Ulster-Anz:a-
lerne, Jnnissallens Annaler, og de 4 Mestres Annaler, sammendragkxe
i det 16de Aarhundrede ved 4 irskc Geistlige af flere ældre Annalheanw
skrister, der stod til deres —Raadighed. Disse sidste eresenere (1851)
ndgivne paany, i 7 Bind, nojagtigcre end i O’Connors Samling, og
med oplysende Anmerkninger. Der findes paa Irland vist flere endnu
UUdgivne Annaler, der alle vilde kaste Lys paa vor Historie; alle-
rede de her iicevnte give, som man nedenfor af den hyppige Altuve1-
’) Verket udkin nemlig paa Hertngen af Bnckingham og Chandos Bekostning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
