Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Haakon Jarl.
sidste Leveaar gjort et Indfald i Danmark, og tvunget ham eller ret-
tere hans Sen Knnt til at slutte en for Christendommens Indførelse
gunstig Fred l), idet han ogsaa skal have søgt at sikre den tydske Indfly-
delse et vlivende Fodsaeste i Danmark ved at erklære Slien for Nigets Grændse,
og indsrrtte en Markgreve i Slesvig. Rigtigheden af denne Beretning har
vistnok været dragen i Tvivl, men hvorledes dette end forholder sig, saa er
det dog vist, at flere tydske Forfattere ligefrem fortælle, at Henrik gjorde
sig de Danske skatskyldige 2), ligesom man og veed, at den bremiske Erkehi-
skop Unne nu ikke tog i Betænkning endnu samme Aar, ledsaget af næsten
det hele Sprestestah i Breinen, at foretage en stor Missionsrejse ind i Hjer-
tet af Danmark, ja endog fra Danmark at drage over Østersøen til Sverige,
hvor han dode i Kjovstaden Birki Sigtun 9136 3). Under sit Ophold i
Danmark kunde han, siges der, intet udrette med den gamle Gorm, men
hans Son Harald skal allerede da have viist sig Christendommen gunstig,
tilladt dens offentlige Udøvelse-, og understøttet Unne, idet han sendte en af
sine Mænd med ham paa Nejsen Om denne Harale Hengivenhed for
Christendommen var oprigtig, og i saa Fald maaske snarest skyldtes hans
Moders SJ,ic1eitsirk’1iimz, eller den grundede sig paa statskloge Hensigter, eller
den endelig var hyklet af Frygt for Kong Henrik, er her vanskeligt at af-
gjøre At Politik fornemmelig maa have været med i Spillet, bliver sand-
synligt, naar man overvejer Haralds Ærgjerrighed, den ojensynlige Vaklen
i sin Christendomsiver, han senere lagde for Dagen, og tillige de politiske
Forhold iDanmark paa den Tid. Massen af Befolkningen maa dengang
endnu have indeholdt en betydelig Deel af gotisk-angliske Elementer, medens
den herskende Klasse, de egentlige Herrer i Landet, Eftertommerne af Sig-
urd Nings Kampferller, saavel i Sprog, som i Leveviis og Religion vare
fuldkommen nordiske 4). Det synes under saadanne Omstændigheder rime-
l) Knut, eller som Widukind (l. 40) kalder ham, Chnuha, maatte ifølge denne
sidstes Beretning virkelig lade sig døde, et Udsagn, hvis Rigtighed neppe kan
betvivles.
2) Ljudhrand, Antapodosis, lll. 47. Widukind l. 40.
Z) Dette fortælles fuldstændigt hos Adam af Bremen, l. 60—64. Det siges her
udtrykkeligt at Unne endog besegte de danske Øer
4) Man maa antage, at de fleste Runestene i Danmark, hvoraf der findes en saa
stor Mængde med reen nordisk Indskrift, hidrøre fra denne Periode; men Sproget
paa dem er saa forskjelligt endog fra det nuvcerende Folkesprog, i det mindste i
Jylland, at man ej kan antage dem rejste af det samme Folk, der vare For-
fcedrene til vore Tiders Jyder, ligesom og Skriftsproget i andre Egne afDan-
mark ikke fuldt to Aarhundreder senere var saa forandret fra Runestenenes, at
man ej kan andet end tænke sig det frembragt ved en Samvirken af to Sprog-
elementer. Da nu Runestenene øiensynligt tilhøre de fornemste og mægtigste
Folk i Landet, ledes man allerede heraf til Forestillingen om en herskende reen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
