Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Olaf Tryggvesson.
holdt Christendommen sig, navnlig i Orlhg den gamles, og i AasulfAlskiks
og der synes heller ikke i lang Tid at have været Gejstlige paa Øen
for at gjenoplive den. At der dog fandtes flere Christne, om de just ikke
nævnes-, maa ansees som afgjort. Man skulde næsten ogsaa formode, at
disse enkeltstaaende Christne just som saadanne vare sandere Christne og mere
gjennemtrængte af Christendommens Aand, end mange as dem, der et Aar-
hundrede senere, efter at Christendommen var bleven offentligt antagen, be-
kjendte sig til den. Et smukt Exempel paa sandt Christensind hos en saa-
dan enkeltstaaende Christendommens Bekjender, og den Beundring- det end-
og vakte hos Hedningerne, er os opbevaret. En Christen, ved Navn Thor-
leif, boede paa Krossavik, i den mægtige og anmassende Broddhelges Di-
strikt1). Han var Handelsmand, og kom engang hjem tilsammen med en
rig Nordmand, som blev dræbt Under sit Ophold paa Jsland. Broddhelge
og hans Svoger Geite gjorde Fordring paa hans efterladte Gods, men
uden at ændse dette tog Thorleif det i sin Varetecgt som den Afdodes Fæl-
ligsmand, og bragte det den følgende Vaar til hans retmæssige Arvinger i
Morge. Ved hans Tillmgekomst svgteBroddhelge at velte sig ind paa ham,
og blev derfor meget glad, da hans Feerndkone Steinvar, der som Hovghdje
forestod Hoved-Hovet, klagede over at Thorleif den christne ej vilde betale
Hovtold som alle andre 2). Broddhelge anmodede en vis Ketil om at sag-
soge Thorleif for Hovtolden og stevne ham til Things Ketil paatog sig
det, skjont ugjerne, og rejste selv lode til Ki·ossavik, hvor den gjestsrie
Thorleif, der just var ude, strax indbed dem tit at blive. Ketil sagde
at det var for tidligt at slaa sig til Ro i saagodt Vest-, og at hans egent-
lige LErende var at kræve Hovtolden Thorleif negtede at vde den, ikke,
som han sagde, af noget Overmod, men kun fordi han ansaa de Penge slet
anvendte. Ketil fandt det meget daarligt af ham at tro sig klogere end
andre, og negte at yde slige lovmæssige Afgifter. Thorleif svarede at
han ej bred sig om hvad Ketil sagde, og denne sievnede ham til Things
I Stedet for at vredes herover, bad Thorleif ham endnu at blive, da Vei-
ret tegnede sig slet. Ketil vilde dog, som rimeligt var, afsted, men Thor-
leif sagde at han endelig maatte vende om igjen og komme til ham, hvis
Eejret blev for haardt. Der indtraf virkelig et Uvejr, og Ketil maatte med
sine Mænd th tilbage til Thorleif, hos hvem de bleve liggende vejrfaste i
to Tage, og nede den gjestfrieste Behandling Da Ketil endelig kom afsted,
han vandt; da brød Hvitaa sig et andet Leie, saa at Tungen blev landfast
med Bjarnes Eiendom, og han overholdt, heder det, Christendommen godt til
sin Død-
l) Om Broddhelge og hans Svoger Geite, se opf. S. 183.
2) Om Hovtold, se ovf. 1ste B. S. 564.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
