Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Sven Ulfsssn Jarl i Danmark.
det virkelig forholder sig således, som vi ovenfor have omtalt, og som han
i det mindste selv senere berettede Mag. Adam. af Bremen, at han faa Maa
neder i Fmvejen havde forsogt at hindre Magnus fra at komme i Besid
delse af Danmark, havde denne al Grund til at modtage ham med Uvilje
og mistcrnke hans fagre Ord. Men desto fuldkomnere maa hans Fiinhed
og Forstillelse have vceret. thi det lykkedes ham ganske at indsmigre sig hos
Magnus, og komme i Besiddelse af hans Tillio. Han sogte. heder det i en
af Kongesagaerne. at erhverve Magnus’s Wenskab, og bad om at maatte faa
et Len i hans Rige. tilbod ham sin Troskab og lovede at ville gaa ham
til Haande; han talte om, hvor mcrgtige hans Frcrnder havde va:ret, me
dens han derimod ingrn Vrsiddelftr havde. og forsikrede Kongen, at han i
eet og alt skulde vise ham übrsdelig Troskab. Og Kongen, vedbliver Sa
gaen, troede hans fagre Ord, fordi, han selv ikke kjendte til Svig. og gjen
gjeldte den Oprigtigbed, han forudsatte hos ham. Efter flere og lange Sam
taler, som han havde med ham i Eenrum, besluttede han. som det synes, uden
engang at have hsrt Einar eller andre Raadgivcre, at modtage hansHylding
og Troskabsed : det var maaskee endog hans Princip, ikke at ville hore dem
udrn ide Anliggender, der vedkom Norge. Gen Dag, da han og hans
Mcrnd sad om Drikkebordet, erklcrrede han derfor, at han vilde give Sven
larlsnavn og et Len i Danmark, forccredr ham en ny. Plngtig Purpur
kaabe, og lod ham rcrkke et Berger Mjed for at drikke en Mindeskaal derom.
Sven modtog Kuaben, men han kunde dog saa lidet dolge den Modbydelig
hed, han folte ved at erkjende sig for Magnus’s Vasal. at han, hejt rsd
mende. strax gav den til en af de tilstedeværende, og selv kun tog en Graa
feld paa. Dei synes dog som om Kongen ikke saa det; i alle Fald en<
sede han det ej. Men Einar Thambarskelve saa det. og udbrod argerligi
«ygrl, ohgl-1, lustri (for stor Jarl, for stor Jarl, Fosterson)! Kongen tog
disse Ord meget ilde op, og svarrde vredt: I tiltro mig nok ingen Skjsn
somhed eller Menneskekundskab ; jeg veed ikke hvad bet skal betyde, at I an
ste nogle for alt for store Jarler, andre for slet intet". Det blev ved Be
stemmelsen. Dagen efter, da Messen var sungen, lod Kongen ftemtage et
Nelikvieskriin, og opfordrede Sven til at lcrgge sine Hcrnder paa dette og
svwrge ham Troskabsed. Sven aflagde Eden ufortsvrt efter den Formular.
Magnus forrstavede ham. nemlig ..at han skulde vare Kong Magnus tro,
stcdse soge at foroge, og aldrig at formindske hans Nige. og i alle Dele
vcere ham underdanig, saa lcrnge de begge vare i Live". Kongen tog derpaa
et Sverd og festede ved hans Side, hcrngtc et Skjold om hans Hals. satte
en Hjelm paa hans Hoved, og gav ham larlsnavn. tillige med de Forle
ninger i Danmark, hans Fader Ulf Jarl havde hast. Dnhos bekjendt
gjorde han, at han overdrog ham at forsvare Jylland, der laa fjernest fra
Norge, og var meest udsat for Angreb af Sårer og Vender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
