Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Magnus den gode.
Efter at han ien ung Alder havde hevnet sin Faders Dod og derpaa
egtet en Datter af Snorre Gode, drog han over Norge og Danmark til
Constantinopel (omkring 1028), og tog Tjeneste blandt Vceringerne
Efter henved to Aars Forlob kom han tilbage ’), og medbragte, som der
siges, meget Gods og mange praegtige Klenodier, som Hovdinger havde
givrt ham ,- han kladte sig saa prcrgtigt, at han kun vilde boere Skarla
gens- og Pells-Klcrder: alle hans Vaaben vare prydede med Guld, fornem
melig hans ypperlige Sverd Fotbit, som han havde baaret fra Barnsbeen
af. Han reed op fra Skibet, fortcrlles der, selv tolfte; alle hans Fslge
svende vare i Skarlagens Klcrder og reed paa forgyldte Sadler, men endda
var Bolle selv langt prcrgtigere, han bar en Dragt af Pell, som Kejseren
selv havde forcrret ham, og over den havde han en Skarlagens Kappe;
han var omgjordet med Sverdet Fotbit, havde en forgyldt Hjelm paa Ho
vedet, et rodt Skjold, hvori en med Guldfarve malet Ridder, ved Siden,
og en Landse i Haanden, efter udenlandsk Skik; og hvor han og hans
Mcend gjestede, glemte Kvinderne alt andet for at see paa Bolles og
hans Ledsageres Stads Alt saadant spillede noksom i Ojnene paa
de hojbyrdige ynglinger, og vakte deres Lyst til at forssge sin Lykke paa
lignende Maade. Naar vi saaledes kun faa Aar ester finde Bolles egen
Svoger, Halldor Snorresson, blandt Vcrringernes Tal og i Haralds
Folge, ligger den Formodning ncrr, at Bolles Exempel kan have lokket
ham, og at han igjen kan have overtalt Harald Sigurdsssn til at gjsre
det samme.
I Rusland ved laroslavs Hofhavde Harald desuden saa godt som daglig
» l) Se ovenfor l. 2. S. 450.
’) Se ovenfor I. 2. S. 698. Laxdsla Saga, Cap. 72, 73. Her staar der:
vi have ej hsrt fortaelle, at nogen Nordmand har ladet sig hverve hos Kei-
seren fsrend Bolle Bollesssn". Larosla- Sagas Nedskriver har fslgelig
ikke viost, at allerede Kolskegg. og efter ham Gest, Viga-Styrs Drabsmand
saa vel som Thorstein, Viga-Styrs Son, vare Vccringcr i Constantinopel.
Men dette Udsagn er deg en Bestyrtelse paa, at Voeringekorpset i Constan-
tinopel endnu paa den Tid, da Bolle traadte md i det, var temmelig nyt.
’) Lardsla-Wagas Tidsregning er, iscer i de sidste Kapitler, saa forvirret, at
man alene gjetnings- og tilnoermelsesviis kan bestemme, naar Bolle rejste
udenlands, og naar han kom hjem. Han var, siges der, 18 Aar/ da
han blev gift; Aaret efter kom hans Broder hjem, og to Aar efter den-
nes Hjemkomst, altsaa 24 Aar gammel, drog Bolle udenlands. Da han
maa antages at v«re fod 4N07, siulde hans Udenlandsrejse saaledes vcere
foregaaet i 1028; sikkert er det imidlertid langtfra ikke. Lardola Saga siger
at han opholdt sig mange Aar i Myklegaard. Saa mange kan det dog ej
have varet, da det i Cap. 78 udtrykkeligt siges, at Snorre Gode dsde Aaret
efter hans Hjemkomst: da nu Snorres Dsdsaar er 1031, kom Bolle hjem 1030.
4) Laxdsla Saga, Cap. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
