- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
61

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61
Harald drager til Constantinopel.
Lejlighed til at hore Gfterretninger fra Konstantinopel fra fsrste Haand, og
lytte til de meest glimrende Bestrivelser over Vcrringernes lystige Liv og
indbringende Tjeneste. Hans Hu stod vist derfor til Constantinopel alle
rede fsrend laroslav opfordrede ham lil at prsve Lykken i fremmede
Lande. , Fra Kijev, hvor laroflav holdt sit Hof, var Nejsen til Constan
tinopel hverken lang eller beftcerlig, og naar Harald fsrst havde Lyst til at
bessge Constantinopel, kunde dette Onske let opfyldes. Han bchsvede kun
at drage den sedvanlige Vej ned ad Dneperen til det sorte Hav, og vi
dere langs dettes Vestkyst og gjennem Strcedet. Saaledes see vi ham
da i Aaret 1032, henimod Hostens Begyndelse, at drage til Constanti
nopel, ledsaget af en heel Dccl Folk ’). Mange af disse have vistnok
virret Nordmcrnd og Sviar, men det swrste Antal var dog sikkert Russer,
siden det udtrykkeligt siges hos de byzantinske Forfattere, at Kejseren i
fsrste Halvdeel af Aaret 1033 vavde russiske Tropper i sin Tjeneste.
Som forhenværende russisk Befalingsmand maa Harald af Grcekerne i
Constantinopel snarest have virret betragtet som en Russer, og da det, som
det strar nedenfor vil sees, er vist, at hine russiske Tropper netop bleve an
vendte ved Lejligyeder, hbor Harald ogsaa kcrmpede med, ligger den Slut
ning temmelig ncer, at de Folk, Harald havde med sig fra Rusland, just
vare de samme Hjelpetropper, eller en Dccl af dem.
I Constantinopel herskede Paa denne Tid Romanos Argyros eller
Argyropulos. Han havde faact Kejservcrrdigheden ved, just ikke med sin
gode Vilje, at egte den ncesten femtiaarige, men vellystige og herskesyge
Zoh en Datter af hans Forgcrnger Constantin IX (dod 1028) 2). Men
det vårede ikke lcrnge, fsreno Joe var blrven ked af den gamle Romanos,
iscer efter at en af de fornemste Gunucher ved Hoffet, Paflagoneren Jo
hannes, havde forestillet hende sin unge og smukke Broder Michael, for
hen Verelerer, hvorfor han og fik Tilnavnet Katallaktes men nu, paa
») Harald Haardraades Saga, Cap. 8. Snorre, Cap. 2. Fagrffinna, Cap.
150 siger, at han havde mange Nordmoend med. At Rejsen foregik i
1032 henimod Hesten, kan sluttes af Kedrenos’s Beretninger om de i disse
Aar foretagne Tog; se nedenfor, jvfr. Norst Tidsskrift" 111. 153. Den vidt-
lvftige Magnus den godes Saga lader Harald tåge den lange Omvej fra
Rusland gjennem Vendland, Sarland, Frankland og Italien, hvilket aaben-
bart grunder sig paa en Misforstaaelse af Skaldenes Ord, se Norst Tids-
strist" 111. 152.
’) Se Kedrenos, Zonaras, jvfr. Glykas og Gibbon: 6ecline <k ssll «f tko
I!um»n Lmpiie, 9de Bind. For svrigt henvises, hvad de ncrrmere Un-
derssgelser om Haralds Ophold i Constantinopel angaar, til en af Forfat-
terne i Norsk Tidsstrift" 111. S. 123-172 indfsrte Afhandling.
’, Dette Tilnavn indeholdt oglaa et Slags Spot over hans Uredelighed: man
beskyldte ham for at have gjort falske Penge. Senere synes Tilnavnet at
vare sat i Forbindelse med et epileptisk Tilfcllde, hvoraf han plagedes, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free