Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Magnus den gode.
der angives til fem Men ’), men desuagtet vel proportioneret. Det er
umuligt andet end at den smukke, unge. kcrmpestore Nordmand, med sin
imponerende Skabning og sit stolte Kongeblik maa have vakt stor Opsigt
blandt de blodagtige Graeker, og at han navnlig maa have gjort et mcrgtigt
Indtryk paa den for mandig Skjsnhed saa selsomme Kejserinde. Den
fslgende Historie, som et Par as Kongesagaerne berette, er derfor intet
mindre end usandsynlig. En Dag da Vcrringerne just beskjeftigede sig med
de scrdvanlige Kamplege, og nogle legede. andre, hvoriblandt Nordbrikt
eller Harald, sad i tre Kredse og saa til, kom Kejserinde Zoe forbi.
Oster at have staaet en Stund og beundret deres raske Vevirgelstr og
Styrkevrsver, fik hun Oje paa Harald, gik strar hen til ham, og sagde:
hor Nordmand, giv mig en Lok af dit Håar", Men Harald gav hende
kun et ucerbodigt og uanstcrndigt, men devhos lsjerligt Svar, saa at Til
horerne maatte lee, mcdcns de dog forundrede sig over Nordmandens
Tjervhed. Zoe, heder det, brsd sig dog ikke derom, og fortsatte sin Vej.
Man maa nersten formode, at hun selv tilligemrd de hende omgivende Da
mer har sundet Haralds Svar alt for morsomt, til at kunne vredes paa
ham derover. Snarere har det rndog bidraget til at befeste Harald i hen
des Wdest, og skaffe ham Anfsrervcrrdigheden tidligere end han maaskee
ellers vilde have naaet den
As alle de Krigsforetagender, hvori Harald deeltog under sit Ophold
i Syden, er intet blevet mere navnkundigt, end Krigen paa Sicilien og i
Nedre-Italien i Aarene 1038—1041. Toget til Sicilien 10Z8 un
der Anfsrsel af Georg Maniakes (Gyrge) fortcelles som Hovedtoget, ved
hvilket alle de ovrige Vedrifter, Harald udftrte, endog Toget- til Serkland,
kun anfores i Korthed som Biomstcrndigheder. Den lange Mellcmtid mel
lem Haralds fsrste Ankomst og den siciliske Krig svinder ligesom sammen
til Intet; Harald ovtrcrder strar som Vcering, Michael som Kejser, og
Georg som Anfsrcr. Anekdoter om disse Tog optage i vore egne Sagaer
ncesten den hele Beretning om Haralds Vedrifter udenlands. Med Vidt
loftighed fortcrllrs der om Haralds TaMrhed og Snedighed, og med Vel
behag dvcrles der ved de Puds, han spillede den grcrske Anforer, Georg
Maniakes. Maa vi nu end ansee meget af dette for Overdrivelse, og kunne
vi end (se nedf.) paavise at filere af de Exempler, der anfores paa Haralds
i) Harald Haardraades Saga, Cap. 124, Snorre, Cap. 104. Dette Maal
svarer omtrent til ?’/« Fod af vore nuværende.
°) Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Flatsbogen henfsrer denne Begiven-
hed til en anden Tid, nemlig til strar efter Haralds Indtroedelse blandt Vcc-
ringerne, medens derimod hiin fortaeller det efter Vlaalandstoget. Begge
Dele kunne v<ire rigtige, forudsat at Harald ej blev Voering fsrend han kom
tilbage fra Orienten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
