Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Nordmannerne i Italien.
Krigslist, ere hvad man kunde kalde staaende Sagn eller Anekdoter, der
ogsaa fortelles om mange andre, saa vel crldre som yngre Krigshsvdin
ger: saa kan det dog vist ikke betvivles, at Harald her maa have udmrrkrt
sig i hsj Grad og grcbet saa betydrligt md i Begivenhedernes Gang, at
hans Navn ogsaa vilde have virret ncrvnt hos de byzantinske Forfattere,
der behandlede denne Tid, hvis de havde skrevet med en Anna Komne
nas Nsjagtighrd og Fuldstcrndighed, i Stedet for kun at levere magre,
dunkle og ufuldstcrndige Notitser. Men ogsaa ien anden Henseende er
denne Krig merkelig. Det er forste Gang, at Harald, eller overhoved
norske Krigere, kom i Versrelse med Nordmannerne, ej alene som Ven
ner, men og som Fiender, og saaledes fik Anledning til at erfare, hvad
de senere Vcrringer endnu bedre fik prove, at Wtlingerne af deres forrige
Landsmamd, Gange-Rolfs Krigere, endnu ikke havde vanslcrgtet fra deres
Forfcedre, og at de, skjent de havde forandret Sprog, dog endnu vare
Nordmcrnd i Kraft. Tapperhet», Skikke og Scrder. Tet var tillige i og
ved denne Krig, at Nordmcrndene grundfestede den Magt i Neore-Italien,
som satte dem i Stand til, ogsaa her at oprette et Rige og indfsre nor
diske Institutioner. Det er derfor nsdvendigt, her ncermere at dvcrle ved
disse Vegivenheder, og hvad der med dem staar i Forbindelse.
Nedre-Italien bestod ved det 11te Aarhundredes Begyndelse af to Ho
veddele, af hvilke man kunde kalde den ene den grcrfk-romerste, for saa vidt
den stod under den grcrst-romerske Kejsers, eller grceske Hsvdingers Herre
dsmme, og den anden den langobardiske, dåden adlod langobardiske Fyrster,
og var den sidste uafhcrngige Levning af det gamle langobardiste Kongerige,
hvis storste Dccl erobredes af Karl den store, og siden, i det mindste af Navn,
tilhørte det gjenoprettede vestromerske, siden tydste Kejserdomme. Men af den
grcesk-romerske Dccl var det, som ovenfor ncrvnt, ikkun Apulien og Kalabrien,
der stode i fuldstcendigt Afhamgighedsforhold til den byzantinske Kejser, der
lod dem bestyre ved en Statholder; tilsammen kaldtes de af Grcrkerne
ester deres forrige langobardiske Herrer Longibardien" eller det longibar
diske Thema". Stcrderne Neapel, Gaeta og Amalfi med tilherende, ej
übetydelige Distrikter, stode vel under grcrske Hertuger, men disse Hertuger
vare i Virkrligheden uafhcengige af Kejseren- Ten langobardiske Dccl be
stod af de tre Fyrstendommrr Venevent, Capua og Salerno. hvert med
sin uafhcrngige Hertug. Mellem alle disse Fyrster og den graPe Stat
holder fsrtes uafladeligr Fejder, der udsugede Landets Mary og plagede
Folket. Derhos gjorde Saracenerne fra Afrika og Sicilien hyppige og
odelceggende Plyndringstog langs Kysterne, og tiltvang sig derved endog
stundom en aarlig Skat af de Fyrster, som ikke paa anden Maade kunde
holde dem fra sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
