- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
72

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 Magnus den gode.
uernes Magt i Italien til dens hojrste Spidse, og grundige et Mo
narchi, der under forskjellige Omvexlinger og Forandringer af Dynasti har
holdt sig lige til vore Tider. Hine tre Thankredssonner, Villjam, Drogo
og Hunfred, der saa at sige brode Banen for deres yngre Brsdre, som
senere fulgte efter, ankom til Apulien i Aaret 1035, men begave sig dog
ikke til deres Landsmcend i Aversa, thi da der just nu var en Fejde
mellem de to langobardiske Hertuger i Salerno og Capua, toge de Tje
neste hos den sidste; og da de fandt ham for nidsk, gik de over til
hans Modstander, Gaimar (den 4de) af Salerno, som ogsaa fik en
Drel andre, nys ankomne Nordmanner til at gaa i sin Sold. Denne
Krigerskare forblev i et Par Aars Tid hos Gaimar, og udforte under
Viljams og ’hans Vrodres Anforsel mange berommelige Vedrifter. Men
jo mere de udmerkede sig og lagde deres Dygtighed for Dagen, desto mere
blev det Gaimar klart, at de i Vevidsthrdrn om deres Kraft kunde blive
ham selv farlige. Han onskede derfor intet heller, end paa en lempelig
Maade at blive dem kvit. Dertil frembed sig ogsaa nu en bekvem Lej
lighed!).
Sicilien havde allerede i over et Aarhundrede staaet under Sarace
nernes Herredsmme. De grcrsk-romerske Kejsere, dets fordums Herrer,
havde allerede nersten opgivet Haabet om at vinde den tilbage, da der i Aaret
1034 eller 1035 udbrsd Uenighld mellrm to af dens arabiske Emirer,
Abulafar Mohammed, og hans Broder Abukab. Af denne Uenighcd und
lod Kejserens klogc Broder Johannes ikke at benytte sig, for derved, om
muligt, atter at kunne bringe Sicilien under Kejserens Scepter. Han
sendte en Gesandt til Abulafar, der sandsynligviis ogsaa fra sin Side
havde gjort Tilnærmelser, og denne Gesandt bragte det dertil, at der slut
tedcs et Forbund mellem Kejseren og Emiren, der endog ved hans Tilba
gerejse medgav ham sin Son, rinuligviis som Gissel, og siden belsnnedes
med Titel af Magister. Efter dette aabenbare Frafalo brkrigedes han af
sin Broder. I Fsrstningen havde h« nogle Fordele over ham, men
Abukab kaldte den afrikanske Emir Omar til Hjelp, og nu vendte Lykken
sig; Abulafar blev slagen, og flygtede over til den grceske Statholder i
Longibardien eller Nedre-Italien, Leon Opos, for at ssge Hjelp hos ham.
have varet frankistez Navnet Drogo synes saaledes heller ikke at vcere rig-
tigt nordist, og de frankiste Former sees temmelig tidligt at have vceret an°
vendte i Nordmandie, saaledes f. Er. Navnet paa Lhankreds anden Hustru
Fresenda, egentlig Frid.svindha ; Formen er ej anglist, thi der lyder den
ri-izus vid (i latinske Skrifter r^ciesvilli»). Af Borgen Hauteville er nu kun
übetydelige Levninger tilbage. Stedets Navn har maaskee i den Tid, da
Nordmannerne talte deres Fcrdrenesprog, vcrret Haaby (liabwr, af n»s, hsj,
og bwr, der ganske svarer til det latinske vill»).
!) Se herom fornemmelig Galfred Malaterra, I. Cap. I—6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free