- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
130

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

130 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
nus, og wd ham Guld. Forliget sluttedes ftedeligen mellem eder to
Frcrnder, men Sven havde nu Krigstummel at vcrnte"
’) Haralds Saga Eav. 90, Snorre Cap. 24, Fagrstinna Cap. 174, Morkiy-
stinna og Flatsbogen. Her bliver det nu belejligst at kaste et Blik paa
Snorres, saa vel som Hryggjarstykkes og Hrokkmstinnas Fremstilling af den
hele Rockke af Begivenheder, fra det Njeblik af, da Harald kom til Svithjoo
fra Rusland. De lade, som oven ncrvnt, Harald strar siutte Forbund med
Sven og herje i Sjaeland o. s. v. (Harald Haardrqades Saga Cap. 17,
Snorre Cap. 18, 19). Derpaa lade de Magnus udoyde Leding og drage
sydefter mod hiin. (Harald Haardraades Saga Cap. 18, Snorre Cap. 20),
men fsrend han moder Harald, lade de hans Ma>nd faa Betankeligheder, og
ham selv hemmeligt, ved Hjelp af danske Mcend byde Harald Forlig (Harald
Haardraades Saga Cap. 18, Snorre Cap. 21); hvorefter da Bruddet mellem
Harald og Sven sinder Sted ved den ovenfor omtalte List af Harald (Har-
ald Haardraades Saga Cap. 19, Snorre Cap. 22). Harald drager da
hurtigt nordefter til Magnus, hvor denne laa med sin Hcer, altsaa vel
et Sted i Viken, og aftaler et forclsbigt Forlig med ham. Til Bestyrtelse
anfsres et Vers af Thjodolf, der dog ikke siger andet end at Harald hurtigt
sejlede fra Danmark, og at Magnus siden bod ham det halve Rige, samt
at der blev et glaedeligt Mede mellem Frcrnderne; dette passer lige saa godt
eller bedre paa den ovenfor fulgte Fremstilling. Lige saa henfores hertil hiint
ovenfor meddeelte Vers af Valgard om Haralds Sejllads. Nu beskrives da
det formelige Forlig, og Gildet m. m. (Harald Haardraades Saga Cap. 20,
Snorre Cap. 23. 24). Da Harald her kommer ssndenfra, Magnus norden-
fra, kan der, som det lettelig vil sees, ej engang blive Tale om noget Tog af
Harald gjennem Gudbrandsdalen, og om nogen forelsbig Udncevnelse til Konge.
Derfor ncevnes ogsaa Thore og Kongeudnccvnelsen, samt de Gaver, Harald
gav denne, fsrst ved Forligsmsdet mellem Harald og Magnus. Her tilfojer
Snorre saa vel som Hryggjarstykke: Thorgils Snorresssn, en forstandig
Mand, siger at han saa det Alterklcede, der blev gjort af Kappen, og Gudrid,
Datter af Guthorm, Steigar-Thores Ssn, sagde, at hendes Fader Guthorm
havde ejet Bollen, og at hun saa den". Hrokkinskinna siger det samme,
men ncrvner kun Odd Helgesssn i Stedet for Thorgils Snorresssn, og Gud-
run i Stedet for Gudrid. , Anderledes siges dette dog i Fagrstinna Cap.
174, saa vel som i Morkinskinna og Flatsbogen: Baaledes fortceller Thor-
gils Snorresssn, en forstandig Mand, og siger at han har hsrt dette af
Gudrid, Datter af Guthorm, Steigar-Thores Ssn; han (Thorgils) sagde
og at han selv havde seet Wasuroollen og Kappen, som Harald havde givet
Thore, og som da var skaaren til et Alterkloede". Dette tilfsjes ikke strar
paa det Sted, hvor Haralds Gave til Magnus omtales, men derimod ved
Slutningen af den hele Beretning om disse Transaktioner. Det indeholder
faaledes et Bjevidnes Hjemmel for denne Beretning, medens derimod just
den Omstcrndighed, at det sindes ved Slutningen, gjor det rimeligt at Snorre
eller Hrokkinskinnas Nedskciver kunne have kommet paa den Tanke, at og-
saa Gaven selv var at henfsre til Forligsgildet. At Tilloegget, således
som det sindes i Fagrstinna og Morkinskinna, falder langt naturligere, og
derfor ogsaa hele den Beretning, der bekra-ftes derved, faar stsrst Sandsyn-
ligheds Prceg, medens den anden temmelig tydelig viser sig tillempet efter en
uheldig Kritik, kan ej negtes. Dertil kommer og, at alene Fagrskinnas og
Morkinskinnas Fremstilling gjer det begribeligt, hvorledes Sven kunde rose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free