Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Fcellesregjeringen. Kongerne indbyrdes uenige.
w. Magnus og Harald paa Oplandenr. Misliat Forhold mellcm Kongerne.
Hvad Tid dette Forlig fandt Sted, angives ingensteds nejagtigt, men
man maa formode at det var om Sommeren 1046 Ter kunde
ikke v<rre Tale om, i dette Aar at foretage nogen ny Udrustning mod
Sven, og denne sad derfor Vintren over i nogenledes uforstyrret Be
siddelse af Danmark, for’ saa vidt ikke Danerne selv, hvad der dog er
Grund til at antage, ved Uroligheder og Stemplinger gave haandgribelige
Beviser paa, hvor lidet de syntes om alle de svenske, gotiske og vendiske
Krigerskarer, hvoraf Sven var omgiven, og hvis Opforsel, i det mindste
Vendernes, vistnok var saadan, at Nordmccndenes Herrrdsmme maatte ansees
som et Himmerige i Sammenligning dermed Magnus og Harald tilbragte
imidlertid Hosten med at drage om paa Vejtster i Oplandene, mm agtede at
tilbringe Vintren i Nidaros, saa at det altsaa er at formode, at de paa
disse Nejser langsomt og eflrrhaanden have draget nordefter. De havde
hver sin san skilte Hird, og vare stundom sammen, stundom ogsaa hver for
sig. Det viste sig snart, hvad og Enhver lunde vante, at Venskabet mel
lem Kongerne stod paa svage Fsdder. Tecls var deres gjensidige Stilling
saadan, at den nodvendigviis maatte foraarsage indbyrdes Mistccnkelighed
Skinsyge, om der end ikke tidligere — hvad der dog her var Tilfcrl
det — fandtes nogen saadan; deels var deres hele Vnsrn og Charakteer
indbyrdes modstridende, og endelig var der nok af travle Oretudere, der
gik fra den ene til den anden, og satte Ondt imellem dem. Venderne
merkede snart, at de i Harald havde faaet en langt strengere Herre, end
de hidtil havde haft i Magnus. De fandt ham haard og uskaansom i
Inddrivelsen af sine Rcttigheder, iscrr naar Magnus ej var tilstede. At
de da anstillede Sammenligninger mellem begge Konger, var lige saa na
turligt, som at disse Sammenligninger faldt ud til Magnus’s Forderl,
medens Harald derimod neppe betragtedes anderledes end som en til Ri
sig af at have fordrevet Magnus fra Danmark. Thi ifslge Snorre og,
Hrokkinfkinna var Magnus dragen fra Danmark fsrend Sven. kom. Men
Fagrstinna og Morkmskinna lade netop Sven blive tilbage i Danmark, me-
dens Magnus skyndsomt rejser hjem — Den ovenfor ncrvnte Thorgils Snor-
resssn synes at have vceret den Mand af dette Navn, der omtales i Stur-
lunqasaga 11. 9, 19, ester Midten af det 12te Aarhundrede; han var en
Sen af den 1 170 afdsde Lovsigemand Snorre Hunbogesson, der i 6te Led
nedstammede fra Olaf Paa.
l) Morkinstinna fizer umiddelbart efter at Forliget omtales: da det leed med
Vintren og Sommeren etter"; altsaa kunde man heraf maaskee flutte, at
dens Bearbejder scrtter Forliget til Tiden strar fer Vintren.
>) Danernes Stemplinger mod Sven synes udtrykkeligt at vcere omtalte i det
allerede ovenfor (S. 122) anfsrte Sted hos Viljam af Malmsbury.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
