Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
hed, og Striden blev haard og blodig. Kalf Arnesson havde vel veret i
Folge med Thorfinn, og havde ikke ferre end sex store Skibe at raade
over, men Virkningen af Kongens Tilbud viste sig nu, idet han med disse
Skide, der vilde kunne have gjort Thorfinn den storste Nytte, holdt sig
afsides som en uvirksom Tilskuer. Da Kampen havde raset en Stund,
begyndte Mandsaldet at vende sig paa Thorfinns Side, ifcrr fordi Ragn
valds Skibe vare saa meget hojere end hans. Det ene efter det andrt af
Thorfinns smaa Skibe blev ryddet, saa at de fiendtlige Skibe omsider
paa begge Sider omgave hans eget, der vel var stort og godt udrustet,
men dog havde vanskeligt ved at forsvare sig mod saa stor Overmagt.
Mange af Besetningen faldt eller saaredes, og Ragnvald vilde allerede til
at entre, da Thorfinn, som saa at dette vilde blive hans Undergang, lod
Tengslerne hugge og roede til Land. Det var- dog ikke hans Henfigt at
unddrage sig fra Kampen, men alene at fornye Besetningen med friske
Krigere, og bringe de drebte og faarede i Land. Vlandt dem, som Thor
finn ved denne Lejlighcd lod gaa i Land, var ogsaa Amor larlaskald,
som paa den Tid opholdt sig hos Jarlen og stod i stor Mdest hos ham.
Det lader ikke til at han var saarrt, men det synes kun at have veret
Omhyggelighed for ham, og Frygt for at en saa udmerket Skald skulde
blive drcrbt, der bragte Thorfinn til at lade ham forlade Skibet. Amor
ytrede ogsaa selv i et Vers, som han ved denne Lejlighed kvad, at han
just ikke havde nogen Lyst til at stride mod Ragnvald, og at larlernes
Sttid var saare beklagelig for deres felles Venner. Denne Stemning var
maaskee temmelig almindrlig dlandt begge larlrrs Krigere. Da Thorfinn
havde bemandet sit Skib paa ny, begav han sig hen til Kalf, bad ham ej
lenger unddrage ham sin Hjelp, og forestillede ham det mislige i at stole
paa Magnus’s Tilbud. Du kunde jo", sagde han, ikke engang beholde
Kongens Moeft, da man skulde tro at du stod hojt anskreven hos ham,
end sige nu, efter at han har jaget dig i Landflygtighed. Desuden, hvis
Ragnvald overvinder os, og saaledes han og Magnus ganste faa Herre
dommet her vestenfor Havet, vil du ej lenger have noget sikkert Tilhold
her, medens du derimod, hvis jeg sejrcr, ikke skal mangle noget af, hvad
der staar i min Magt at give. Holde vi fast sammen, da kan ingen
faa Bugt med os her Mer Du vil da vel heller ikke have den
Skam, at ligge stille som en Kat i en Nose, medens jeg lige for dine
Ojne strider for vor begges Frihed. Derhos ere vi saa neje besvogrede,
at det anstaar enhver af os bedst at hjelpe den anden mod Fiender, til
hvem vi ikke staa i noget saadant Forhold". Disse Forestillinger og Op
vanfleligere for Ragnvald i Nattens Merke at komme over til Norge og
udenom Lhorsinns Flaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
