Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Uroligheder i England.
var for lcrnge siden ked af det overmodige danske Thinglid, og end mere
af den trykkende Tanegeld, der maatte udredes til dets Vesolding. Drabet
paa den danske Hovding, en af Thingmannalidels Hovdingrr lunde derfor
ej verre Englcenderne uvelkomment. Og den statskloge Godwine, som meget
Vel indsaa, at hans Magt vilde vinde i samme Grad som Kongens aftog.
naar hiin paalidxlige Livvagt afskedigedes, og som desuden heller ilke
havde til Hensigt. ganske at forstode sin Son Sven. fandt nu bedst sin
Nrgning ved at optrcrde som Danernes Modstander. Ved Hjelp af
Biskoppen i Worcester fik han Sven forligt med Kongen og tilbagekaldt
til Fcrdrclandet. Og strax efter blev virkelig baade Thinglidet ophcrvet,
Danegeldet afskaffet. og Vjorns Broder. Aasbjorn Jarl, med alle Sine for
jagen fra England 2) ; kun Sigurd Jarl i Huntingdon. Aasbjerns Fcrtter
og en af Kongens troeste Tilhcrngere. var for mcrgtig til at kunne rokkes.
Aasbjorn begav sig til Danmark. I Folge med ham var ogsaa
den drcebte Bjorns unge Son Aasmund, som Kong Sven selv tog lil
Opfostring Af denne forandrede Politik fulgte ligefrem, at Godwine
og hans Sonner kom i et fiendlligt Forhold til Kong Sven. Ogsaa
Kong Edward kunde ikke andet end betragte Godwine og hans Sonners
Magt med Misnoje, og det spendte Forhold, der allerede lcrnge i
Virkeligheden, skjont hemmeligt , herskede mellem Kong Edward og
Godwine, gik nu over til aabenbart Fiendskab. Edward havde hrn
levet sin meste Tid i Nordmandie, og ganske antaget nordmannisk Natio
nalitet. Te angliske Skikke og Scrder vare ham modbydelige. Han onskede
helst at omgive sig med Nordmanner, og i Scrrdeleshed med nordmanniske
Gejstlige, da den svagere Afhcrngighed af den romerske Stol, hvori den engelske
Kirke befandt sig i Sammenligning med de franske Kirker, saarede hans
religiose Fslelse, hvorimod han troede at kunne faa bragt den i storre
Afh<rna.igbed af Pavrstolen ved at besatte de vigtigere Kirke-Embeder
med Nordmanner. Allerede strax eftrr sin Tronbestigelft bavde han udncrvnt
e’n af sine gamle nordmanniske Venner, Munken Nobert fra lumieges, til
Biskop i London; da Grkcholen i Canterbury blev ledig IN4B. befordrede
han ham til denne. Til Biskop i London udnssvntes forst Spearhafoc,
Abbrd i Abingdon, men den nye Erkebiskop fordrev ham, og indviede i
hans Sted den kongelige Kapellan Villjam, ligeledrs en Nordmanner.
l) At han horte til Thingmannalidet, siges i Morkinffinna, loi. 14. ».
°) ckrnn. Bl>x. ved W49—WSI, jvfr. Ingulf, hos Savile, S. 897. Mag.
Adam, 111. 13.
’) Dette siges udtrykkeligt i Morkinffinna, sol. 14. ». samt i Flatobogen.
Egentlig siges det ogsaa hos Snorre (Cap. 51) samt i Hryggjarstykke ete.
(Harald Haardraades Saga Cap. 68), da Aasmund her kaldes Svens Fo-
sterson, men han udgives tillige urigtigt for hans Systerson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
